Vej og Park søger servicemedarbejder til vejområdet

Ansøgningsfrist: 21.11.2022

Varde Kommunes Vej og Park søger servicemedarbejder til vejområdet gerne med erfaring indenfor skiltning og vejafmærkning.

Tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale. 

Har du lyst til at blive en del af Vejområdets dygtige medarbejderstab, der løser mange forskelligartede arbejdsopgaver indenfor vejvedligehold, samt mindre anlægsopgaver, så er muligheden der nu.  

Vi søger en medarbejder der er fleksibel i forhold til stilleplads og indstillet på at indgå i arbejdsopgaver i hele kommunen, dels på selvstændige opgaver dels som ekstrahjælp til forefaldende opgaver. 

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Der skal påregnes deltagelse i vintertjeneste.   

Vi forventer at ansøger: 
 

  • Har kørekort – B, BE, C.  
  • Gerne har maskinerfaring men ikke et krav. 
  • Gerne har erfaring indenfor skiltning og vejafmærkning.
  • Er serviceminded og har hænderne skruet rigtigt på.  
  • Kan anvende IT redskaber (time registrering, digitale kort m.m.) 
  • Har et positivt sind og masser af gå-på-mod. 
  • Er god til at samarbejde, men også kan arbejde selvstændigt. 
  • Har ordenssans og arbejder med kvalitet for øje. 
  • Er fleksibel og stabil.  

 
Vi tilbyder: 

  • Et selvstændigt job i en dynamisk virksomhed, hvor der ofte er fart på. 
  • Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer. 
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling. 
  • Et arbejdsklima, hvor tonen er uformel.  
  • En arbejdsplads med engagerede og dygtige kollegaer. 

Vi er ”Morgendagens Vej og Park”. Her er du selvstændig i din opgaveløsning og vi arbejder med 
konkurrencedygtighed, god service og fastholdelse af det gode arbejdsmiljø. 
  
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til distriktsleder Ivan Helth Hansen 20603652.
 
Ansøgning med relevante beviser og oplysninger sendes elektronisk. 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47. 

Ansøgningsfrist: mandag den 21. november 2022, kl. 12.00 
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk