Vi opnormerer, så er spændende sygeplejefaglige opgaver, fantastiske kollegaer og et godt arbejdsmiljø noget for dig??

Ansøgningsfrist: 25.04.2022

Vi har masser af opgaver i kommunen, og derfor opnormerer vi med en ny kollega til sygeplejen i Tistrup.

Sygeplejen i Tistrup er kendetegnet ved at have masser af spændende sygeplejefaglige opgaver, fokus på udvikling samt et super godt arbejdsmiljø.

Opgaverne i primærsektoren er meget varierende og ikke to dage er ens. Du planlægger sammen med kollegaerne dagens opgaver, og alle hjælper hinanden færdig.

Der er masser af borgere i kommunen som har brug for sygepleje – både i kortere og længere tid, og opgaverne er spændende og meget varierende.

Stillingerne er på 30-37 timer alt efter hvad du ønsker. Stillingerne ønskes besat på et tidspunkt i perioden 1/5 eller 1/6 – men hvis du først kan starte 1/7 hører vi også gerne fra dig.

Vi arbejder hver 4. weekend, og vi vil gerne høre fra dig uanset om du nyuddannet eller har masser af erfaring, uanset om du er til dagvagter, aftenvagter eller nattevagter.

Vi forsøger at tilpasse stillingerne efter dine behov – dog altid med fællesskabet for øje.

Vi er en skøn arbejdsplads, hvor vi elsker mangfoldighed. Vi er et fagligt dygtigt team bestående af godt 30 sygeplejersker. Vi er rummelige, ordentlige og faktisk ganske humoristiske (hvis vi da selv skal sige det ). Så vi håber du har lyst til at arbejde sammen med os.

Tjenestebil og telefon stilles til rådighed i arbejdstiden.
I din ansøgning bedes du opgive 2 reference personer.

Seneste frist for ansøgningen er onsdag den 25/04-22 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 27/4-22. Men kan også ske løbende.

Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Hvis du ikke er ansat i kommunen, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Hvis du er blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte teamleder Vibeke Jørgensen på mobil 2016 8844 for mere info.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk