Vi søger en dagplejepædagog på 30 timer til den kommunale dagpleje i Varde pr. 1. januar 2023

Ansøgningsfrist: 27.11.2022

Dagplejen består af 160 dagplejere, 7 dagplejepædagoger, 1 souschef, 1 administrativ medarbejder og 1 dagplejeleder. Vi søger en ny dagplejepædagog til vores skønne arbejdsplads.

Som dagplejepædagog skal du kunne håndtere en bred vifte af pædagogiske- og administrative opgaver. Det kræver et tæt samarbejde med dagplejere, forældre og dele af den kommunale forvaltning – herunder eksterne samarbejdspartnere. De primære arbejdsopgaver er rådgivning af dagplejere, sparring og tilsyn, der sikrer, at det enkelte barn i dagplejen oplever trivsel og mulighed for læring. Tilsynet føres både i dagplejehjemmet og i legestuegrupperne. Gennem vejledning og supervision skal du sikre en høj kvalitet og at dagplejeren lever op til de kommunale krav og forventninger.

Vi forventer at du:
– Er pædagogisk uddannet, gerne med efteruddannelse indenfor ledelse
– Har andre relevante diplomuddannelser eller pædagogiske efteruddannelser
– Har praksis erfaring med ledelse
– Har en høj faglighed
– Kan facilitere voksnes læreprocesser og har erfaring med at sparre og vejlede
– Er omstillingsparat og har lyst til at være en del af vores lærende organisation
– Kan have overblik og have mange bolde i luften uden at miste fodfæste
– Er tydelig og ligefrem på en anerkendende måde
– Har viden om 0-3 års udviklingen og gerne erfaringer fra området
– Kan planlægge og organisere
– Kan formidle både mundtligt og skriftligt
– Kan se vigtigheden af at arbejde med relationer – evt. kendskab til Marte Meo eller ICDP
– At du er den bedste kollega og er uhøjtidelig og kan bidrage til den gode stemning også i perioder med travlhed
– Har flair for it
– Er dygtig til at samarbejde med andre faggrupper og forældre
– Kan arbejde i tidsrummet fra 5.30-17.00
– Har kørekort 

Hvem er vi:
– Vi er et fagligt velfunderet personale som vægter at spille hinanden gode
– Vi er engagerede og vi taler om og lærer af det som er svært
– Du kommer til et fagfællesskab hvor vi udvikler os
– Vi sætter pris på humor  
– Vi ser forskelligheden som en styrke og forsøger at undgå begrænsninger
– Vi ønsker, at forandre praksis til noget bedre gennem refleksion og vi tror på, at det der åbner verden, er når vi siger tingene højt til hinanden

For yderligere information om stillingen kontakt dagplejeleder Marianne Lomholt Sørensen
mobil 40 73 84 14 Mail: masy@varde.dk.

Ansøgningsfrist den 27. november 2022.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 30. november 2022.

Forud for ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk