Borgmesterceremoni på Varde Rådhus

Nytårsaftensdag skifter borgmesterkæden i Varde Kommune hænder. Samtidig afsløres Hans Tyrrestrups portræt af den afgående borgmester.

PRESSEINVITATION

Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune, overdrager fredag den 31. december officielt borgmesterkæden til Mads Sørensen, der fra 1. januar er ny borgmester i kommunen.

Ved samme lejlighed afsløres Hans Tyrrestrups portræt af Erik Buhl. Portrættet skal efterfølgende hænges op på rådhuset.

Den uformelle ceremoni finder sted for et mindre inviteret publikum og pressen fredag den 31. december klokken 12 på Varde Rådhus, Bytoften 2, 6800 Varde.

Tilmelding er ikke nødvendig.