Genåbning af skoler og dagtilbud i Varde Kommune

Varde Kommune har med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes retningslinjer lavet en plan for, hvordan dagtilbud og skoler genåbner efter påske.

BØRN

Forældre, børn og personale skal forberede sig på en hverdag, som ikke ligner den, vi kender, når skoler og dagtilbud genåbner efter påske.

I Varde Kommune genåbner dagtilbud og skoler således:

  • Dagtilbud genåbner onsdag den 15. april.
  • Skolerne genåbner fredag den 17. april for 0.-3. klasse.
  • Skolerne genåbner mandag den 20. april for 4.-5. klasse.

Alle forældre med børn i dagtilbud bedes dagligt meddele via Tabulex, om barnet kommer, hvornår barnet kommer, og hvornår barnet hentes. Denne dialog er afgørende for, at dagtilbuddene kan planlægge ressourcerne bedst muligt.

Indtil genåbningen er der fortsat nødpasning i både dagtilbud og skoler.