Ministerbesøg: Lea Wermelin besøger Hennegårds Klitter

På mandag besøger miljøminister Lea Wermelin Hennegårds Klitter, der er et 64 hektar fredet klitlandskab udfordret af invasive arter.

PRESSEINVITATION

Hennegårds Klitter er et typisk klitlandskab, som siden 1994 har været fredet for at bevare og forbedre områdets natur.

I dag samarbejder private lodsejere og Varde Kommune om at opretholde den unikke natur. Det indebærer blandt andet en målrettet bekæmpelse af invasive arter som bjerg-fyr og rynket rose.

Bekæmpelsen af de invasive arter skal give optimale vækstbetingelser for den oprindelige natur i området.

Ministeren ankommer klokken 10.00 til Gøgevej 62, 6854 Henne (kør ind fra Henne-siden og fortsæt til enden af Gøgevej).

Fra 10.00-10.30 vil ministeren blive vist rundt i området. Pressen er velkommen til at deltage på rundturen, og efterfølgende er der mulighed for spørgsmål.

Fakta

  • Varde Kommune deltager sammen med 91 andre kommuner i dysten om at blive Danmarks vildeste kommune.
  • Miljøministeren besøger forskellige kommuner for at se eksempler på, hvordan der arbejdes opgaven.