Ny socialchef i Varde Kommune

Varde Kommune har ansat Kim Ulrik Tranekjær Søgaard som ny socialchef.

NAVNE

1. marts tiltræder Kim Ulrik Tranekjær Søgaard som ny socialchef i Varde Kommune.

56-årige Kim Søgaard kommer fra et job som leder af handicapområdet i Viborg Kommune og har en meget alsidig baggrund med erfaringer fra blandt andet detailbranchen, skolevæsenet og socialområdet.

 

CITAT

Claus Fjeldgaard, direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune:

”Vi har valgt Kim, fordi han har en lang ledelsesmæssig erfaring og en bred indsigt i socialområdet.”

”Han er en meget passioneret ledertype og kommer med noget engagement, som jeg forventer, vi får meget glæde af.”

 

BLÅ BOG

Navn: Kim Ulrik Tranekjær Søgaard

Alder: 56 år

Civil: Gift med Kirsten og har tre børn på 25, 24 og 16 år

Bopæl: Skanderborg

CV:

  • Leder af handicapområdet, Viborg Kommune (2015-20)
  • Leder af STU, Viborg Kommune (2014-15)
  • Jobkonsulent og afdelingsleder, Aarhus Kommune (2010-14)
  • Selvstændig konsulent, Tranekjær Business Coaching (2006-10)
  • Salgs- og markedschef, Søndagsavisen A/S (1998-2006)
  • Salgs- og marketingschef, Hallmark International Licensee (1996-98)
  • Butiks- og varehuschef i detailhandlen for bl.a. Danmarks Supermarked og Løvbjerg (1990-96)

Uddannelse:

  • MBA (2009)
  • HHX (1985)