Her kan du indsende begæring om hegnssyn

Udfyld formularen nederst på siden

Du vil i formularen blive bedt om oplysninger om sagens parter, at beskrive sagen kort og hvordan du ønsker sagen skal ende.

Du kan også læse mere om hegnssyn på siden ‘Min bolig’.

 

Vejledning til udfyldelse af Begæring om hegnssyn.

Spørgsmål om hegn mellem to ejendomme hører under hegnsloven og behandles af kommunalt udpegede hegnssyn.

Hegnssynet har kompetence til at træffe afgørelse eller formidle forlig i tvister om hegn, der er omfattet af hegnsloven. Det er f.eks. fælles hegn i skel, egne hegn langs skel og grene fra naboens træer og buske, der vokser ind over hegnet og er til fare eller gene.

Til gengæld omfatter hegnsloven ikke enkeltstående træer, som ikke udgør et hegn. Uenigheder om enkeltstående træer behandles af domstolene.

 

Begæring om hegnssyn skal være skriftlig, og den skal fremsendes til hegnssynet i den kommune, hvor din ejendom ligger.

Parternes navne, adresser og matrikelbetegnelser oplyses for både ejeren af naboejendommen og for dig selv. Hvis der også er tale om lejere af ejendommene, skal oplysninger om disse ligeledes anføres.

 

Påstand
I dette felt skal du kort give en beskrivelse af de forhold, som du ønsker Hegnssynet skal bedømme, og hvad du i den sammenhæng er uenig med din nabo om.

Du skal også præcist beskrive, hvilket resultat du ønsker at opnå med hegnssynets hjælp.

 

Supplerende oplysninger
Det er op til parterne i en hegnssynssag at påpege og om muligt fremlægge dokumentation for, at der gælder særlige bestemmelser om hegnsforholdene på parternes ejendomme. Det kan være regler i særlovgivningen, fredningskendelser, lokalplaner, servitutter m.v.

Dokumentationen og evt. kort eller skitser om forholdene må meget gerne vedlægges denne begæring. Du kan se evt. tinglyste servitutter i den offentlige tingbog på www.tinglysning.dk, og du kan indhente oplysninger hos din kommune.

Du må også gerne under dette punkt oplyse, om der er synlige skelpæle mellem ejendommene.

 

Når Hegnssynet har modtaget din begæring, vil du modtage en kvittering. Samtidig orienteres din nabo om din begæring om hegnssyn.

Du vil senere blive indkaldt til en hegnssynsforretning, hvor Hegnssynet behandler sagen.

 

Hegnsyn

Retsgrundlag: Hegnsloven

Klager

Indklagede

Sagen kort

Ønsket udfald af sagen

Slip fil her eller
Accepterede filtyper: jpg, png, pdf, Maks. filstørrelse: 25 MB.