LAG Fanø-Varde
Søg LAG-midler
Ansøgningsfrister i 2024:
19. januar og 21. august
Der er nu åbnet op for ansøgninger til LAG-midler. Frist for indsendelse af ansøgninger er den 23. august 2023, og der er 2,5 mio. kr. til uddeling. De indsendte ansøgninger behandles på bestyrelsesmøde den 12. september, hvor de første projekter i denne programperiode vil blive indstillet til tilsagn.
VIGTIG INFORMATION TIL ANSØGERE (forlænget frist):
Fristen for indsendelse af ansøgninger er forlænget til den 24. august 2023, da Tast-selv systemet, hvor ansøgninger skal indsendes, den 23. august er lukket ned mellem 16.00 – 22.00 pga. serviceopdatering. Dette er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt for alle jer, som sidder og arbejder med indsendelse af jeres ansøgninger – og derfor forlænges fristen med en dag.
Læs den godkendte udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde HER – heri beskrives, hvad du kan søge LAG-midler til. Det er vigtigt, at du opfylder kriterierne beskrevet i strategien for at kunne modtage støtte.
Du starter og indsender din ansøgning via Tast-selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Hvis du har behov for hjælp til systemet, er der samlet brugervejledninger og videoguides her.
Læs alt om hvad der kræves i forhold til indhold, dokumentation m.m. til din ansøgning her
Vi anbefaler, at du går i gang med din ansøgning i god tid, da der er en række oplysninger, som skal være på plads på ansøgningstidspunktet og vedhæftes som bilag sammen med ansøgningen. Ligeledes kan systemet bag ansøgningsskemaet være ustabilt, så det er endnu en god grund til at få udfyldt og indsendt ansøgningsskemaet i god tid.
Tag gerne fat på en af de to koordinatorer, hvis du har brug for vejledning i processen.
Jacob Bay, Fanø – mail: bgsejb@fanoe.dk og telefon: 2618 45 52
Lisbeth Linding, Varde – mail. lisl@varde.dk og telefon: 20 58 56 72
LAG Fanø-Vardes CVR-nummer er 43560220.
Vær med til at præge den lokale udvikling
Vil du være med til at have indflydelse på, hvordan 13 millioner kroner skal fordeles til lokaludvikling?
Skynd dig at melde dig ind i foreningen LAG Fanø-Varde – det koster ikke noget, det er ikke politisk – du skal blot vælge at bruge din stemme og din viden om dit eget lokalsamfund.
I en LAG (lokal aktionsgruppe) er det nemlig lokalsamfundene selv, som skal bestemme, hvad de mange penge fra EU’s Landdistriktsprogram skal gå til. For LAG Fanø-Varde er der tale om i alt 13 millioner kroner i perioden frem til 2027.
Meld dig ind LAG Fanø-Varde her (åbner i ny fane)
Praktisk info
Som borger over 15 år i enten Varde Kommune eller Fanø Kommune kan du blive medlem af den nye lokale aktionsgruppe.
Den 30. august 2022 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Strien på Fanø. Her blev den nye forening etableret, der blev godkendt vedtægter for foreningen, og der blev valgt en bestyrelse.
Den nye bestyrelse består af følgende medlemmer:
Preben Friis-Hauge Udpeget af Region Syddanmark og valgt til forperson for bestyrelsen
Sofie Exner Koch Udpeget af Fanø Kommune
Holger Grumme Nielsen Udpeget af Varde Kommune
Morten Stendevad Lokale foreninger i Fanø Kommune
Anders Brunbjerg Lokale foreninger i Fanø Kommune
Gitte Bang Lokale virksomheder i Fanø Kommune og næstforperson
Andrijana Brinch Lokale borgere i Fanø Kommune
Torben Haahr Lokale foreninger i Varde Kommune
Anita Utoft Lokale foreninger i Varde Kommune
Dorthe Graugaard Lokale virksomheder i Varde Kommune
Claus Brink Lokale borgere i Varde Kommune
Suppleanter:
Knud Erik Larsen Suppleant, Fanø
Knud Lykke Suppleant, Varde
Kontakt
Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere, kan du kontakte:
Lisbeth Højvang Linding, koordinator
telefon: 79 94 79 63 eller 20 58 56 72
e-mail: lisl@varde.dk
Jacob Bay, koordinator
telefon: 76 66 06 45 eller 26 18 45 52
e-mail: bgsejb@fanoe.dk