Varde Kommune topper listen over sort arbejde

”Her i Vestjylland er der stor tradition for, at man hjælper hinanden, at man giver en hånd til naboen eller landsbyen. Det er udtryk for et sammenhold, der også har værdi for vores samfund,” siger Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune, der også mener, at mange kan have svært ved at forstå, hvor grænsen går mellem sort arbejde og vennetjenester.

Ifølge en ny rapport fra Rockwool Fonden er Varde den kommune i landet, hvor flest borgere laver sort arbejde.

SORT ARBEJDE

31,42 % af borgerne i Varde Kommune har arbejdet sort, og det er flest på landsplan ifølge en ny rapport fra Rockwool Fonden.

Rapporten fastslår samtidig, at folk på landet arbejder mere sort end dem, der bor i de store byer.

 

CITATER
Borgmester Erik Buhl, Varde Kommune:

”Der findes ikke enkle løsninger på store samfundsudfordringer. Og sort arbejde er et problem for samfundet,” siger Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune.

”Her i Vestjylland er der stor tradition for, at man hjælper hinanden, at man giver en hånd til naboen eller landsbyen. Det er udtryk for et sammenhold, der også har værdi for vores samfund,” siger Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune.

”Jeg tror faktisk, at det for mange mennesker kan være svært at skelne mellem sort arbejde og vennetjenester. Derfor synes jeg, vi på landsplan skal bruge denne undersøgelse til at finde ud af, hvordan vi får oplyst borgerne om, hvor grænsen går mellem sort arbejde og vennetjenester. For sort arbejde er ikke i orden,” siger borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl.


FAKTA:

  • Rockwool Fondens nye rapport om sort arbejde bygger på knap 33.000 repræsentative interviews i perioden 1994-2014.
  • Ifølge rapporten har 31,42 % af borgerne i Varde Kommune arbejdet sort.
  • Landsgennemsnittet for sort arbejde ligger på 21,5 %.
  • Der er generelt flere, der laver sort arbejde i landdistrikterne end i storbyerne. Der er dog ingen mærkbare forskelle mellem Jylland, Fyn og Sjælland.
  • Rockwool Fonden har til formål at producere ny central og ofte debatskabende viden om aktuelle samfundsproblemer på et uafhængigt grundlag.

PRESSEKONTAKT
Erik Buhl
Borgmester i Varde Kommune
erbn@varde.dk