Temaaften om nikotin med Frederik Vestbjerg og Jacob Kragelund
Bliv klogere på, hvordan nikotinprodukter lokker unge, hvordan afhængighed opstår – og hvad du som forældre aktivt kan gøre for at støtte, forebygge og hjælpe dit barn med at sige fra.
Varde Kommune inviterer forældre til temaaften om nikotin, hvor du får viden om forebyggelse og brugen af nikotin. Du bliver som forældre klædt på til at tage snakken med din ung. Du er velkommen til at tage din ung (+ 15 år) med.
Journalist Jacob Kragelund tager dig med bag kulisserne fra Kontant-programmerne “Puff bars – Nikotin til børn” og “Afhængig af snus”. Med skjult kamera afslører han den ulovlige handel og stiller skarpt på industriens nye guldæg, der indeholder overraskende store mængder nikotin.
Herefter deler Frederik Vestbjerg sin personlige historie: Fra en opvækst uden nikotin til selv at blive misbruger – og kampen for at komme fri. Frederik viser, hvorfor ung-til-ung formidling virker, og hvordan vi sammen kan vende den stigende tendens med snus og puff bars blandt unge.
- Torsdag 26. marts
- Kl. 19.00-21.00
- Varde Gymnasium, Frisvadvej 72, 6800 Varde
- Fri entré
