Høring – Datacenter ved Tinghøj – Udkast til afgrænsningsnotat for miljøvurdering af plangrundlag

Frist: 20/09/2026

Inddragelse af berørte myndigheder og offentligheden i forbindelse med afgrænsning af miljøvurdering af plangrundlaget for et datacenter ved Tinghøj, Varde

Varde Kommune er i gang med udarbejdelse af plangrundlag for et datacenter ved Tinghøj. Forud for udarbejdelse af den strategiske miljøvurdering af planerne, skal Varde Kommune afgrænse miljørapportens indhold, og i forbindelse hermed skal Varde Kommune foretage en høring af berørte myndigheder. Herudover har Varde Kommune valgt at sende dokumentet i offentlig høring, hvor der vil være mulighed for at afgive bemærkninger og stille spørgsmål til afgrænsningen.

Projektet vurderes ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, og der foretages derfor ikke høring af berørte stater.

Se udkast til afgrænsningsnotat hér.

Side med information om plansagen hidtil – Datacenter ved Tinghøj – Varde Kommune

 

Informationsmøde om høringen

Der afholdes et online informationsmøde den torsdag den 03. september kl. 17.00-18.00, hvor borgere og interessenter kan høre mere om processen, udarbejdelsen af afgrænsningsnotatet og den igangværende høring. Der vil samtidig være mulighed for at stille spørgsmål og få svar på forhold vedrørende høringen. Forvaltningen vil desuden orientere om, hvordan der kan afgives høringssvar, samt gennemgå den videre proces efter høringsperiodens afslutning.

Bemærk, at mødet afholdes online. Mødet kræver derfor ikke tilmelding.

Link til deltagelse i mødet findes her: Digitalt Borgermøde – Datacentre ved Lunde og Tinghøj – Udkast til afgræsningsnotat – Varde Kommune

Eventuelle bemærkninger til afgrænsningsnotatet bedes indsendt via Varde Kommunes høringsportal (nederst på denne side) eller som brev til Plan, GIS og Bæredygtig Udvikling, Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde, senest 20 september 2026. Mærk høringssvaret med ”Forslag til afgrænsning – Datacenter ved Tinghøj”.

Spørgsmål vedr. den igangværende høring kan sendes til Plan, GIS og bæredygtig udvikling, Varde Kommune på: Planogby@varde.dk.