Udgivet 7. maj 2026 kl. 09:11
Borgerworkshop om samspil mellem ældreområdet og civilsamfundet
Kom og deltag i en borgerworkshop den 28. maj på Rådhuset, hvor vi sætter fokus på, hvilke muligheder der er for samarbejde mellem ældreområdet og civilsamfundet i forhold til Ældreloven.
Du får et spændende oplæg ved lektor i etnologiAske Juul Lassen, der forsker i aldringens betydning for livet og i potentialet i alderdommen., og derefter arbejder vi i workshops med fokus på roller, muligheder og benspænd.
Vælg ét af fire temaer, når du tilmelder dig:
Pårørendes rolle
- Hvilke muligheder og udfordringer oplever pårørende, og hvordan kan samarbejdet styrkes?
Frivilliges rolle
- Hvordan kan frivillige gøre en forskel?
Civilorganisationers rolle
- Hvordan kan civilorganisationer bidrage?
Lokalsamfundets rolle
- Hvordan kan lokalsamfund skabe fællesskaber, der styrker trivsel, deltagelse og livskvalitet for ældre?
Det praktiske om borgerworkshoppen
- Torsdag 28. maj 2026
- Kl. 17.30–20.30 (med forplejning)
- Bytoften 2, 6800 Varde
Tilmelding senest 21. maj til Stephanie Hansen på stha@varde.dk eller 7994 6821. Når du tilmelder dig, så skal du oplyse, hvilket tema du ønsker at deltage i.
