Forslag til lokalplan 21.01.L08 Butik ved Vardevej, Tistrup

Frist: 14/01/2024

Dato for forslagets vedtagelse:                   27. november 2023
Dato for offentliggørelse:                             7. december 2023

Planforslaget

Forslaget har til formål at skabe en moderne dagligvarebutik med god tilgængelighed og parkeringsforhold for alle trafikarter, samt at muliggøre beslægtede erhverv, fx vaskeplads, tankanlæg og ladestandere, samt andre centerformål som fx restaurant, opmagasinering mv. inden for lokalplanområdet.

Der muliggøres etablering af én dagligvarebutik på op til 1.200 m2, og et maksimalt samlet bruttoetageareal i planområdet på ca. 5.600 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 50.

Offentlig høring – Vigtige datoer

Der kan indgives høringssvar til de foreslåede ændringer til planforslagene. For at indgå i sagen skal Varde Kommune have modtaget høringssvaret inden nedenstående høringsfrist.

Høringsfrist: Søndag d. 14. januar 2024

Alle har ret til at komme med bemærkninger. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling, og de bliver offentliggjort på Varde Kommunes hjemmeside.
Høringssvar kan sendes på via høringsportalen længere nede på hjemmesiden eller som brev til:

Plan og GIS,
Varde Kommune,
Bytoften 2,
6800 Varde.

Mærk høringssvaret med ”Lokalplan 21.01.L08”.

Klagevejledning

Der kan klages til Planklagenævnet over afgørelsen om, at der ikke udarbejdes miljøvurdering, dvs. om afgørelsen er lovlig. Ifølge planlovens § 58, stk. 1, pkt. 3, kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at der ikke kan klages over, at afgørelsen findes uhensigtsmæssig. Klagefristen er fire uger efter offentliggørelsesdatoen.

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på klageportalen med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du som borger betale et gebyr på 900 kr., og som virksomhed eller organisation 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet på e-mail til plan@naevneneshus.dk eller til Varde Kommune, Plan og GIS, enten til adressen Bytoften 2, 6800 Varde eller på e-mail til planogby@varde.dk. Hvis du sender din anmodning til Varde Kommune, videresendes anmodningen herefter til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden seks måneder fra afgørelsen er offentliggjort af kommunen.

Tak for din tilmelding!

Fejl: Der gik noget galt under tilmelding!