Forslag til tillæg 24 til Kommuneplan 2021 og delvis aflysning af Lokalplan 94 Tæt-lav boligbebyggelse ved Grønnegade i Agerbæk
Dato for forslagenes vedtagelse: 1. maj 2024
Dato for offentliggørelse: 15. maj 2024
Høringsfrist: 12. juni 2024
Planforslagene
Forslagene har til formål at muliggøre udvikling af åben-lav boligbebyggelse (parcelhuse) frem for tæt-lav boligbebyggelse på matrikel 4ce, 4et, 4eu og 36 Agerbæk By, Fåborg.
- Se forslag til kommuneplantillæg 24 her (åbner i ny fane)
- Se forslag til aflysning af lokalplan 94 her (åbner i ny fane)
Miljørapport
I forbindelse med udarbejdelse af forslagene er der foretaget en screening af planernes indvirkning på miljøet.
Ud fra screeningen er det byrådets vurdering, at planerne ikke kan få så væsentlige indvirkninger på miljøet at udarbejdelse af en miljørapport er krævet. Byrådets vurdering af miljøscreeningen kan påklages til Planklagenævnet inden fire uger efter offentliggørelsesdatoen.
Klagevejledning
Der kan klages til Planklagenævnet over afgørelsen om, at der ikke udarbejdes miljøvurdering, dvs. om afgørelsen er lovlig. Ifølge planlovens § 58, stk. 1, pkt. 3, kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at der ikke kan klages over, at afgørelsen findes uhensigtsmæssig. Klagefristen er fire uger efter offentliggørelsesdatoen.
Du klager via Klageportalen, som du finder via www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på klageportalen med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du som borger betale et gebyr på 900 kr., og som virksomhed eller organisation 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet på e-mail til plan@naevneneshus.dk eller til Varde Kommune, Plan og GIS, enten til adressen Bytoften 2, 6800 Varde eller på e-mail til planogby@varde.dk. Hvis du sender din anmodning til Varde Kommune, videresendes anmodningen herefter til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden seks måneder fra afgørelsen er offentliggjort af kommunen.
Offentlig høring – Vigtige datoer
Der kan indgives høringssvar til planforslagene. For at indgå i sagen skal Varde Kommune have modtaget høringssvaret inden nedenstående høringsfrist.
Høringsfrist: Onsdag d. 12. juni 2024
Alle har ret til at komme med bemærkninger. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling, og de bliver offentliggjort på Varde Kommunes hjemmeside.
Du kan sende din bemærkning til Varde Kommune på følgende måde:
- Via høringssvarformularen længere nede på denne hjemmeside
- Med brev til:
Plan og GIS, Varde Kommune
Bytoften 2, 6800 Varde
Mærk høringssvaret “Tillæg 24 til Kommuneplan 2021 / Delvis aflysning af Lokalplan 94”
Høringssvarsformular
Printet fra: https://vardekommune.dk/h%C3%B8ringer/forslag-til-tillaeg-24-til-kommuneplan-2021-og-delvis-aflysning-af-lokalplan-94-taet-lav-boligbebyggelse-ved-groennegade-agerbaek?page&hearings=forslag-til-tillaeg-24-til-kommuneplan-2021-og-delvis-aflysning-af-lokalplan-94-taet-lav-boligbebyggelse-ved-groennegade-agerbaek&post_type=hearings&name=forslag-til-tillaeg-24-til-kommuneplan-2021-og-delvis-aflysning-af-lokalplan-94-taet-lav-boligbebyggelse-ved-groennegade-agerbaek