Høring af forslag til Strategi for bæredygtig turismeudvikling i Varde Kommune

 

Varde Kommune fremlægger forslag til Strategi for bæredygtig turismeudvikling, som skal sætte retningen for Varde Kommunes turismefremmeindsats frem til 2028. Strategien skal dels beskrive de indsatser, Varde Kommune ønsker, at Destination Vesterhavet løfter og dels være rammen om de turismeindsatser, som Varde Kommune selv skal løfte.

Forslag til Strategi for bæredygtig turismeudvikling er sendt i offentlig høring med følgende bemærkninger om:

  • At der tilføjes et ekstra indsatsområde om tiltrækning af arbejdskraft til turismeerhvervet.
  • At forvaltningen forbereder udarbejdelse af en delstrategi for udvikling af bæredygtig indlandsturisme i Varde kommune omfattende såvel oplevelser som overnatning og markedsføring. Delstrategien bør udarbejdes i samarbejde med udviklingsrådene, erhvervsaktører og øvrige interessenter. Delstrategien skal tilsikre, at udviklingen af indlandsturismen kan understøttes med et tilstrækkeligt fokus.

 

Se forslag til Strategi for bæredygtig turismeudvikling i Varde Kommune her

 

Opklarende spørgsmål
Spørgsmål til forslaget kan rettes til turismekonsulent Tina Farup Christensen på mail: tinc@varde.dk eller tlf. 2966 7911.

Frister
Der kan indgives høringssvar til forslag til Strategi for bæredygtig turismeudvikling i Varde Kommune. For at indgå i sagen skal Varde Kommune have modtaget høringssvaret inden nedenstående høringsfrist.

Dato for behandling af forslaget: 30.11.2021
Dato for offentliggørelse: 17.12.2021
Frist for indsendelse af høringssvar: 21.02.2022

Strategien vedtages endeligt snarest efter høringsfristens udløb og behandlingen af høringssvar.

Høringssvar
Høringssvar kan sendes på mail til tinc@varde.dk. Høringssvar navngives ”Forslag – Strategi for bæredygtig turismeudvikling”.

Alle har ret til at komme med bemærkninger. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling, og de bliver offentliggjort på Varde Kommunes hjemmeside.

Bemærkninger, der er afgivet tidligere i processen fx på interessentmødet, skal indsendes igen, såfremt disse stadig er aktuelle.

Proces og input fra interessentmøde i Oksbøl
I forbindelse med udarbejdelse af forslaget er der gennemført en inddragende proces. Se nærmere beskrivelse af processen her: link

Mandag d. 23. august 2021 blev holdt interessentmøde om turismestrategien i Oksbøl. På mødet deltog repræsentanter fra udviklingsråd, sommerhusgrundejer-foreninger, turismeerhverv og -interessenter. Her kunne deltagerne komme med input og bemærkninger på baggrund af et udkast til strategikort og indsatsområder. Alle input er resumeret og behandlet i følgende bilag: link

 

Se forslag til Strategi for bæredygtig turismeudvikling i pdf version her