Du inviteres hermed til borgermøde i forbindelse med den offentlige høring af Forslag til Kommuneplantillæg 06 og Lokalplan 25.10.L05.
Du kan se informationssiden om den offentlige høring, samt læse dokumenterne her (åbner i ny fane).
Borgermødet holdes Onsdag den 14. januar 2026 kl. 17.00 til 19.00.
Det afholdes på Årre Kro, hvor der serveres vand, kaffe og småkager.
Der er tilmelding, således vi ved hvor mange der kommer. Se skema længere nede.
Tilmeldingsfrist er d. 11. januar 2026
Der vil på mødet blive fortalt om projektet, planerne og den fremadrettet proces.
Der vil deltage den udvalgte lokalsamfundskonsulent og repræsentanter fra Energinet, Varde Kommune og Esbjerg Kommune.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) der er myndighed for projektet, vil sideløbende indkalde til borgermøde ifm. høring af miljøkonsekvensvurderingen og nødvendige tilladelser. Det afholdes kun for den ene kabelføring igennem kommunen og stationerne ved Lunde og det ene af delområderne ved Hjortkær.