Endelig vedtagelse – Lokalplan 07.02.L04 – Bed & Breakfast og Badehotel Henne Strand

Frist: 03/10/2025

Dato for offentliggørelse: 05. september 2025

Varde Byråd har den 20. august 2025 vedtaget lokalplan 07.02.L04, der dækker Klitgaarden Henne, endeligt.

 

Den nye lokalplan:

  • Skal give mulighed for udvidelse af den eksisterende hotelvirksomhed, Klitgaarden, fra 29 til 36 overnatningsenheder
  • Udvider lokalplanområdet fra tidligere at omfatte Porsevej 19A og 19B til også at omfatte Porsevej 21.

Se resumé af indkomne bemærkninger her

Se samlede høringssvar samt bilag her

 

Planen er vedtaget i henhold til §27 i Lov om planlægning.

Med den endelige vedtagelse af lokalplan 07.02.L04 ophæves lokalplan 07.02.L02 for matrikelnummer 1aic Henne By, Henne.

 

Retsvirkninger: Hvad betyder den nye plan?

Lokalplanen træder i kraft med offentliggørelsen den 05.09.2025.

Det betyder, at ejendomme inden for planområdet kun må udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planernes bestemmelser efter denne dato jfr. §12 stk. 2 og 3 samt §18 i Lov om planlægning.

De midlertidige retsvirkninger ophører fra offentliggørelsesdatoen.

Med den endelige vedtagelse af lokalplan 07.02.L04 ophæves lokalplan 07.02.L02 for matrikelnummer 1aic Henne By, Henne.

Lokalplanen og kommuneplantillægget er registreret via www.plandata.dk.

 

Ønsker du at klage?

Du kan kun klage over retlige spørgsmål ifølge Planlovens §58, stk. 1, pkt. 3, hvilket betyder, at du ikke kan klage over, at du finder afgørelsen uhensigtsmæssig.

Hvis du ønsker at klage, skal du gøre følgende:

  • Indsend din klage via Klageportalen, som du finder via borger.dk eller www.virk.dk
  • Log på Klageportalen med MitID
  • Du betaler et gebyr på 900 kr. som borger og 1800 kr. som virksomhed eller organisation med dit betalingskort i Klageportalen
  • Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen.

 

Som udgangspunkt afviser Planklagenævnet klager, der ikke kommer gennem Klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af Klageportalen.

Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til enten:

Hvis du sender din anmodning til Varde Kommune, sender vi den videre til Planklagenævnet, som afgør, om din anmodning godkendes.

Ønsker du at bringe afgørelsen for domstolene, skal du gøre dette inden seks måneder efter afgørelsen er offentliggjort af Varde Kommune.