Forslag til delvis ophævelse af lokalplan 1.3.1 i Ølgod

Dato for forslagets vedtagelse:                   7. juni 2024
Dato for offentliggørelse:                             7. juni 2024
Høringsfrist:                                                      5. juli 2024

Planforslaget

Forslag til delvis ophævelse af Lokalplan 1.3.1, der er i høring, omfatter et areal på ca. 960 m² ved det tidligere Vinkelvejscentret i Ølgod. Arealet er omfattet af både Lokalplan 1.3.1 fra 1984 og Lokalplan 24.01.L12 fra 2024.

Den delvise ophævelse af lokalplan 1.3.1 skal sikre et entydigt administrationsgrundlag, hvor der ikke gælder to lokalplaner for samme område.

I Lokalplan 1.3.1 er området udlagt til friareal samt administration med tilhørende p-arealer.
I Lokalplan 24.01.L12 er området udlagt til sti og boligbebyggelse.
Området anvendes i dag til parkeringsplads.

I forbindelse med vedtagelsen af Lokalplan 24.01.L12 skete der samtidig en offentlig høring vedrørende en ophævelse af Lokalplan 1.3, der dækkede området. Dette forslag var i høring fra d. 15. februar 2024 til d. 14. marts 2024.

Ved en fejl blev Lokalplan 1.3.1, der i 1984 blev vedtaget som et supplement til Lokalplan 1.3, ikke ophævet i samme omgang. Derfor sender forvaltningen nu forslag til delvis ophævelse af Lokalplan 1.3.1 i høring.

Miljøscreening af forslaget

Der er udarbejdet en screening af planens indvirkning på miljøet. Ud fra screeningen har Byrådet vurderet, at planen ikke kræver en miljøvurdering.

Er du uenig i denne vurdering, kan du klage til Planklagenævnet senest fire uger fra offentliggørelsesdatoen.

 

Klagevejledning

Du kan klage til Planklagenævnet over afgørelsen om, at der ikke er udarbejdet en miljøvurdering.

Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsesdatoen.

Du kan kun klage over retlige spørgsmål ifølge Planlovens §58, stk. 1, pkt. 3, hvilket betyder, at du ikke kan klage over, at du finder afgørelsen uhensigtsmæssig.

Hvis du ønsker at klage, skal du gøre følgende:

  • Indsend din klage via Klageportalen, som du finder via borger.dk eller www.virk.dk
  • Log på Klageportalen med MitID
  • Du betaler et gebyr på 900 kr. som borger og 1800 kr. som virksomhed eller organisation med dit betalingskort i Klageportalen
  • Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen.

Som udgangspunkt afviser Planklagenævnet klager, der ikke kommer gennem Klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af Klageportalen.

Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til enten:

Hvis du sender din anmodning til Varde Kommune, sender vi den videre til Planklagenævnet, som afgør, om din anmodning godkendes.

Ønsker du at bringe afgørelsen for domstolene, skal du gøre dette inden seks måneder efter afgørelsen er offentliggjort af Varde Kommune.

Offentlig høring – Vigtige datoer

Der kan indgives høringssvar til de foreslåede ændringer til planforslagene. For at indgå i sagen skal Varde Kommune have modtaget høringssvaret inden nedenstående høringsfrist.

Høringsfrist: Fredag d. 5. juli 2024

Alle har ret til at komme med bemærkninger. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling, og de bliver offentliggjort på Varde Kommunes hjemmeside.
Høringssvar kan sendes på via høringsportalen længere nede på hjemmesiden eller som brev til:

Plan og GIS,
Varde Kommune,
Bytoften 2,
6800 Varde.

Mærk høringssvaret med ”Lokalplan 1.3.1”.

 

Tak for din tilmelding!

Fejl: Der gik noget galt under tilmelding!