Forslag til tillæg 21 til Kommuneplan 2021 og Lokalplan 12.01.L01 for Nordenskov Kolonihaveforening

Dato for forslagenes vedtagelse:                20. marts 2024
Dato for offentliggørelse:                             18. april 2024
Høringsfrist:                                                      23. maj 2024 

Planforslagene

Kolonihaveforeningen i Nordenskov har behov for et nyt plangrundlag for det eksisterende kolonihaveområde, så området kan overgå fra landzone til byzone. Samtidig vil der kunne ske en lovliggørelse af eksisterende forhold. Nordenskov Kolonihaveforening er ikke omfattet af en lokalplan, hvilket der er behov for, før der kan opføres eller nedrives kolonihavehuse.

Med Tillæg 21 til Kommuneplan 2021 reduceres kommuneplanramme-afgrænsningen for 12.01.R01, og de omkringliggende kommuneplanrammers afgrænsninger tilpasses.
Derudover fjernes rammetekst ”maks. 10 % for området under et”, mens ”maks. bebyggelsesprocent 15 %” for den enkelte havelod” fastholdes. Endelig ændres bygningshøjden fra 3,5 m til 4 m.

Lokalplan 12.01.L01 giver mulighed for, at der kan ske en lovliggørelse af eksisterende forhold i Nordenskov Kolonihaveforening.

Miljøscreening af forslagene

I forbindelse med udarbejdelse af forslagene er der foretaget en screening af planernes indvirkning på miljøet.
Ud fra screeningen er det byrådets vurdering, at planerne ikke kan få så væsentlige indvirkninger på miljøet at udarbejdelse af en miljørapport er krævet. Byrådets vurdering af miljøscreeningen kan påklages til Planklagenævnet inden fire uger efter offentliggørelsesdatoen.

Klagevejledning

Der kan klages til Planklagenævnet over afgørelsen om, at der ikke udarbejdes miljøvurdering, dvs. om afgørelsen er lovlig. Ifølge planlovens § 58, stk. 1, pkt. 3, kan der kun klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at der ikke kan klages over, at afgørelsen findes uhensigtsmæssig. Klagefristen er fire uger efter offentliggørelsesdatoen.

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på klageportalen med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du som borger betale et gebyr på 900 kr., og som virksomhed eller organisation 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet på e-mail til plan@naevneneshus.dk eller til Varde Kommune, Plan og GIS, enten til adressen Bytoften 2, 6800 Varde eller på e-mail til planogby@varde.dk. Hvis du sender din anmodning til Varde Kommune, videresendes anmodningen herefter til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden seks måneder fra afgørelsen er offentliggjort af kommunen.

Offentlig høring – Vigtige datoer

Der kan indgives høringssvar til planforslagene. For at indgå i sagen skal Varde Kommune have modtaget høringssvaret inden nedenstående høringsfrist.

Høringsfrist: Torsdag d. 23. maj 2024

Alle har ret til at komme med bemærkninger. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling, og de bliver offentliggjort på Varde Kommunes hjemmeside.

Du kan sende din bemærkning til Varde Kommune på følgende måde:

  • Via høringssvarformularen længere nede på denne hjemmeside
  • Med brev til:
    Plan og GIS, Varde Kommune
    Bytoften 2, 6800 Varde
    Mærk høringssvaret ”Lokalplan 12.01.L01 og tillæg 21”

Tak for din tilmelding!

Fejl: Der gik noget galt under tilmelding!