Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for datacenter ved Tinghøj

Frist: 01/04/2026

Varde Kommune har modtaget en ansøgning fra Microsoft om igangsættelse af en planlægningsproces for udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan i forbindelse med et datacenter på et areal på ca. 151 ha ved Tinghøj

Kommuneplanens rammer omfatter geografisk set ikke det ansøgte område og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor der vil blive fastlagt retningslinjer og rammebestemmelser for hele området, samt en lokalplan med bestemmelser for områdets anvendelse, bebyggelse m.m.

 

Varde Kommune vil i forbindelse med den forestående planlægning vurdere følgende hovedspørgsmål:

  • 3 beskyttet natur og Natura 2000-områder.
  • Bilag IV-arter/fredede arter,
  • Landskab, herunder terrænregulering og jordflytning, den visuelle påvirkning af omgivelser og naboer, samt beplantning og rekreative arealer.
  • Trafik, trafikafvikling og trafiksikkerhed
  • Naboer i forhold til støj, trafik, belysning og emissioner.
  • Højtstående grundvand i forhold til byggeri.
  • Regnvandshåndtering, som udledning til nærliggende vandløb eller nedsivning.
  • Eksisterende ledninger og infrastruktur på tværs af området.
  • Bygge- og anlægsfasen

Inden kommunen går videre med planlægningen, opfordres alle interesserede til at indsende ideer og forslag til den ændrede planlægning.

 

Se debatoplægget her

 

Den videre planlægning

Når høringen er afsluttet, vurderes de indkomne idéer og forslag. Dette sendes til politisk behandling, hvor der træffes beslutning om, hvorvidt Varde Kommune ønsker at igangsætte planlægning.

Træffes der beslutning om at igangsætte planlægning for området, vil der blive udarbejdet et kommuneplantillæg og lokalplan for området. Når der foreligger et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, vil planforslagene blive fremlagt i offentlig høring, inden der tages endelig stilling til planlægningen.

Høringsperiode

Ideer og forslag til emner, der ønskes belyst i den videre planlægning, skal være modtaget hos Varde Kommune senest den 1. april 2026.

Bemærkningerne skal være skriftlige, og sendes via høringsportalen længere nede på denne hjemmeside eller som brev til:

Varde Kommune
Plan & GIS
Bytoften 2
6800 Varde

Mærk bidraget med ”Planlægning af datacenter ved Tinghøj”.

Alle bemærkninger vil indgå i den politiske behandling og offentliggøres på Varde Kommunes hjemmeside.

Ved spørgsmål til planlægningen kontaktes Plan & GIS på tlf. 79946514 eller planogby@varde.dk