Plangrundlag for Materielgården i Sig i offentlig høring
Offentlig høring: Plangrundlag for Administration på materielgården i Sig er i offentlig høring
Lokalplanen, der er i høring, hedder 18.01.04 og kommuneplantillægget hedder kommuneplantillæg 08. Planerne dækker erhvervsarealet på Vesterbækvej 31 i Sig.
Forslaget indebærer, at det fremadrettet skal være muligt at anvende området til offentlig administration, hvor det ellers kun er tilladt at anvende området som teknisk anlæg i form af kommunens materielgård.
Hvis lokalplanen og kommunetillægget ændres, vil der bl.a. være følgende krav til nye tiltag:
- Bebyggelsesprocent på maks. 20 %
- Maks. 15 meter højt byggeri
- Bevaring af udpegede bevaringsværdige træer
Dokumenter
Link til forslag til tillæg 8 til Kommuneplan 2025
Link til forslag til lokalplan 18.01.L04
Høringsfrist: Har du bemærkninger til forslagene?
Har du bemærkninger til forslagene skal Varde Kommune modtage dit høringssvar senest den 01.11.2026.
Du kan sende din bemærkning til Varde Kommune på følgende måde:
- Varde Kommunes høringsportal via nedenstående formular
- Med brev til:
Plan, GIS og Bæredygtig Udvikling, Varde Kommune
Bytoften 2, 6800 Varde
Mærk høringssvaret: ”Tillæg til Kommuneplan 2025 og Lokalplan 18.01.L04”
Alle har ret til at komme med bemærkninger. Alle skriftlige bemærkninger indgår i den videre behandling og bliver offentliggjort på Varde Kommunes hjemmeside.
Tidligere lokalplan ophæves
Når den nye lokalplan og kommunetillæg vedtages endeligt, ophæves den tidligere lokalplan 18.01.L01.
Miljøscreening af planen
Der er udarbejdet en screening af planens indvirkning på miljøet. Du kan læse miljøscreeningen i bunden af begge plangrundlag. Ud fra screeningen har Byrådet vurderet, at planen ikke kræver en miljøvurdering.
Er du uenig i denne vurdering, kan du klage til Planklagenævnet senest fire uger fra offentliggørelsesdatoen.
Ønsker du at klage?
Du kan klage til Planklagenævnet over afgørelsen om, at der ikke er udarbejdet en miljøvurdering.
Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsesdatoen.
Du kan kun klage over retlige spørgsmål ifølge Planlovens §58, stk. 1, pkt. 3, hvilket betyder, at du ikke kan klage over, at du finder afgørelsen uhensigtsmæssig.
Hvis du ønsker at klage, skal du gøre følgende:
- Indsend din klage via Klageportalen, som du finder via borger.dk eller www.virk.dk
- Log på Klageportalen med MitID
- Du betaler et gebyr på 900 kr. som borger og 1800 kr. som virksomhed eller organisation med dit betalingskort i Klageportalen
- Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen.
Som udgangspunkt afviser Planklagenævnet klager, der ikke kommer gennem Klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af Klageportalen.
Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til enten:
- Planklagenævnet på mail plan@naevneneshus.dk
- Varde Kommune, Plan og GIS til adressen Bytoften 2, 6800 Varde eller på mail til planogby@varde.dk
Hvis du sender din anmodning til Varde Kommune, sender vi den videre til Planklagenævnet, som afgør, om din anmodning godkendes.
Ønsker du at bringe afgørelsen for domstolene, skal du gøre dette inden seks måneder efter afgørelsen er offentliggjort af Varde Kommune.
Høringssvarsformular
Printet fra: https%3A%2F%2Fvardekommune.dk%2Fh%25C3%25B8ringer%2Fmaterielgaarden-i-sig%3Fpage%26hearings%3Dmaterielgaarden-i-sig%26post_type%3Dhearings%26name%3Dmaterielgaarden-i-sig