Agerbæk Skole søger lærer eller pædagog til at undervise i musik

Ansøgningsfrist: 20.05.2022

Har du erfaring med at undervise, og er du god til at samarbejde og opbygge relationer?
Kan du give din egen glæde ved musik videre til vores elever? Så er det måske lige dig, vi søger!

Agerbæk Skole søger en medarbejder der blandt andet kan bidrage til den obligatoriske musikundervisning på 0.-4. klassetrin, og du skal også gerne kunne akkompagnere til morgensang, elevoptrædener og fællessamlinger.

Du bliver en del af et team, hvor samarbejdet om elevernes læring og trivsel er i centrum. Du får gode og dygtige kollegaer, hvor faglighed, sparring og lysten til at lære nyt er i højsædet. Vi prioriterer læringsfællesskabet omkring eleverne højt, og har faste ugentlige møder i klasse- og faseteamet til samarbejdet omkring eleverne. Vi har et stærkt samarbejde om de to-voksentimer som klasserne har til rådighed.

Agerbæk Skole er overbygningsskole som organisatorisk hænger sammen med Starup Børneby, vi ligger tæt ved Varde, Grindsted og Esbjerg. Vi har 350 elever, fordelt med 275 i Agerbæk og 75 elever i Starup. I det pædagogiske arbejde har vi primært fokus på teamets arbejde omkring elevernes læring gennem målsætning, feedback og trivsel. Det er vigtigt for os at skabe et miljø, hvor børnene føler sig hørt, set og mødt.

Vi kan tilbyde

  • Et aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafællesskab.
  • Gode faglokaler og undervisningsmaterialer.
  • Et udviklende fagligt miljø med initiativ og mod til nye tiltag.
  • En ledelse, der altid har døren åben.
  • Forældre, der bakker op om skolen.

Du er

  • Læreruddannet og klar til at undervise på mellemtrinnet.
  • God til at skabe relationer til kolleger, elever og forældre.
  • En tydelig og anerkendende voksen.
  • Dygtig til at planlægge og evaluere en god differentieret undervisning.
  • Klar til at bidrage med godt humør og god energi.

Læs mere om skolen på www.agerbækskole-starupbørneby.dk
Der vil blive indhentet børneattest. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

For at få mere at vide om stillingen kontakt skoleleder Kenneth Bjerre, tlf. 7994 7225 eller viceskoleleder Sanne Pihl, tlf. 7994 7228.

Ansøgningsfrist den 20. maj kl. 8.00.
Vi afholder løbende samtaler.

Send ansøgning: Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, uddannelsesbevis og CV.