Børn og Læring i Varde Kommune søger en administrativ medarbejder til et barselsvikariat

Ansøgningsfrist: 24.10.2022

Vi søger en struktureret og serviceminded administrativ medarbejder til et barselsvikariat i Børn og Læring, stillingen er på 30 timer pr. uge med opstart 1. december 2022.

Som ny kollega i Børn og Læring vil du blive en del af en velfungerende arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på de gode løsninger og hvor samarbejdet er i højsæde.

I afdelingen understøtter vi skole- og dagtilbudsområderne i faglige og administrative opgaver. Det er vigtigt for os, at vi i vores arbejde og opgaveløsning altid sætter fokus på det fælles perspektiv.

I Børn og Læring løser du opgaver sammen med godt 20 kolleger. Vi sidder hver især med opgaver, der stiller krav til, at vi er gode til at sparre med hinanden, spørge om hjælp og samarbejde på tværs.

Kvalifikationer

Vi ønsker os en kollega, der 
 

  • er velstruktureret, har styr på detaljerne og har et naturligt overblik
  • er ansvarlig og engageret
  • er god til tal
  • kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • er en god kollega der bidrager til en god trivsel

Vi lægger vægt på at du
 

  • er kontoruddannet eller anden relevant uddannelse.
  • er nysgerrig på opgaverne og kaster dig ud i alle typer opgaver med krum hals
  • har flair for IT, og har let ved at tilegne dig ny viden på området. Har du kendskab til KMD,  vil det være en fordel

Om stillingen

Hovedparten af din tid vil du bruge på opgaver omkring specialområdet. Stillingen deles med ca. 23 timer pr uge på skoleområdet og 7 timer pr. uge på dagtilbudsområdet .De primære opgaver vil være:

Skoleområdet

  • Administrative opgaver ift. visitering til specialskole og specialundervisning
  • Fakturering, udbetalinger og kontiafstemning
  • Mellemkommunale betalinger
  • Kursus – og uddannelsesadministration

Dagtilbud

  • Rapportering og regnskabsstyring
  • Koordinering af de tre busser i Dagtilbud
  • Kalenderforhold og mødereferent  
  • Administrering af IT-udstyr til institutionerne

Desuden vil du kunne forvente forskellige ad hoc-opgaver.
Kan du se dig selv i ovenstående, har mod på en afvekslende hverdag med en bred palet af opgaver i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi altid hjælper hinanden – så send os en ansøgning.
 
Vi ser frem til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Konstitueret Dagtilbudschef Kirsten Olstrøm på 2051 9833 eller Maja Toft på telefon 7994 7450.

Ansøgningsfrist: mandag d. 24. oktober 2022  kl. 8:00.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt torsdag den 27. oktober 2022.

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk