Dansklærer til udskolingen fra 1. marts

Ansøgningsfrist: 27.01.2022

Er du dansklæreren, der brænder for at undervise og udvikle fremtidens unge mennesker, så grib chancen, kig nærmere på stillingsopslaget og send en ansøgning.

Blåvandshuk Skole er en overbygningsskole beliggende i Oksbøl, med 495 elever. På vores filialskole i Janderup er der 120 elever. I alt er vi ca. 90 medarbejdere.

I det pædagogiske arbejde har vi i år særlig fokus på, teamets arbejde omkring inkluderende og mangfoldige læringsmiljøer og styrket kvalitet i undervisningen med to voksne. Det er vigtigt for os at skabe et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor børnene føler sig hørt, set og mødt.

Vi søger en dygtig dansklærer, og derudover er vi åbne for, hvilke kompetencer du kan tilbyde vores skole.

Vi kan tilbyde:

  • engagerede, hjælpsomme og dygtige kolleger.
  • et udviklende miljø, der tager initiativer.
  • en ledelse, der altid har døren åben.
  • gode faglokaler og undervisningsmaterialer.
  • en ledelse og en forældregruppe, der bakker op.
  • Danmarks bedst beliggende skole.

Du er:

  • klar til nye udfordringer.
  • god til at skabe relationer til kolleger, elever og forældre.
  • en tydelig og troværdig voksen.
  • dygtig til at planlægge og evaluere en god differentieret undervisning.
  • klar til at bidrage med godt humør og god energi.
  • uddannet lærer.

Læs mere om skolen på http://xn--blvandshuk-janderupskole-hcc.dk/ eller kontakt skoleleder Svend Faurholt på tlf. 2466 4932, viceskoleleder Finn Jensen på tlf. 4011 5570.

Der vil blive indhentet børneattest. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningen sendes elektronisk via link på Varde Kommunes hjemmeside senest torsdag d. 27. januar. Ansættelsessamtaler finder sted d. 28. januar.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk