Er du fysioterapeut, og har du interesse i og måske erfaring indenfor arbejdsmarkedsrettet fysioterapi, så se med her.

Ansøgningsfrist: 23.09.2022

Vores team understøtter sygemeldte borgere i bedre og hurtigere at vende tilbage i arbejde. Vi søger derfor to medarbejdere, der ser styrken i at forene tænkningen fra arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet, og som brænder for borgerkontakt, tværfagligt samarbejde og tæt samarbejde med rådgivere fra jobcentret.
Vi vil fremadrettet være 3 fysioterapeuter i vores team.

Vi søger en kollega til en nyoprettet stilling
Center for Sundhedsfremme og Jobcenter Varde styrker vores samarbejde omkring sundhed og beskæftigelse. Vi søger derfor en fysioterapeut med interesse og gerne erfaring inden for arbejdsmarkeds rettet fysioterapi til vores team. Der vil være et særligt fokus på smertevidenskab, smerte kursus og smerteforløb. Stillingen er på 37 timer med opstart d. 1. november 2022 eller hurtigst muligt.

Vi søger en kollega til barselsvikariat
Vores dygtige kollega går på barsel. Vi søger derfor en fysioterapeut med interesse for arbejdsmarkeds rettet fysioterapi med opstart d. 1. november 2022 eller hurtigst muligt. Barselsvikariatet er på 37 timer.

Center for Sundhedsfremme tilbyder en arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og har et godt og fleksibelt arbejdsmiljø. Vi har det sjovt sammen, og vi vægter ordentlighed, åbenhed og ærlighed højt.

Visionen
Center for Sundhedsfremme – sammen fremmer vi sundhed og trivsel, der giver mening og skaber værdi.

Kerneopgaven i Center for Sundhedsfremme
Kerneopgaven er, at vi — i samspil med borgeren — finder ressourcer til at skabe forandring. Målet er, at den enkelte borger bliver i stand til at mestre de udfordringer, som opleves i livet — både fysisk, psykisk og socialt.

Fysioterapeutens opgaver omfatter:

  • Arbejdsmarkeds rettet fysioterapi til sygemeldte borgere med fysiske og psykiske udfordringer
  • Smertekurser og smerteforløb
  • Opkvalificering og beskrivelse af borgernes fysiske funktionsniveau i et arbejdsmarkeds rettet perspektiv
  • Individuelle samtaler, der bidrager til tilbagevenden til arbejdsmarkedet
  • Individuel træningsvejledning og udarbejdelse af individuelle træningsprogrammer
  • Udetræning med afsæt i naturterapi
  • Holdtræning
  • Virksomhedsbesøg og dialog med arbejdsgivere
  • Samarbejde og koordinering med kollegaerne ved Center for Sundhedsfremme
  • Samarbejde og koordinering med job- og uddannelseskonsulenter ved Jobcenteret
  • Fysioterapeutisk vurdering og skriftlig tilbagemelding til Jobcenteret vedrørende den enkelte sygemeldte borger

Vi søger en medarbejder, som:

  • Kan se sig selv i vores vision og kerneopgave
  • Se værdien i et godt samarbejde med borger og samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt men være åben og inddragende i arbejdet med borger og samarbejdspartnere
  • Har interesse i og erfaring fra praksis i forhold til undersøgelse, træningsvejledning, motiverende samtaler og coachende tilgang
  • Har erfaring med eller interesse for at dygtiggøre sig inden for moderne smertevidenskab
  • Har erfaring eller interesse inden for træning i naturen
  • Har interesse for og gerne kendskab til beskæftigelsesområdet, herunder sygedagpenge
  • I samarbejde med borgeren kan se nye muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet
  • Kan guide borgeren til selvbehandling
  • Har flair for at målrette træning til forskellige borgeres udfordringer og behov i forhold til arbejdsmarkedet
  • Har gode færdigheder indenfor skriftlig kommunikation og afrapportering

Du ansættes i Center for Sundhedsfremme og har base her. Det forventes, at du har kørekort, da der vil være virksomhedsbesøg og træning i Naturen

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være modtaget senest fredag d. 23. september kl. 8.00.
Der holdes samtaler onsdag den 28. september.

Ansøgningen sendes elektronisk.

Ønsker du at høre mere til stillingen?
Du kan møde Jeanette Elbek, leder af Center for Sundhedsfremme. Hun fortæller bl.a. om samarbejdet mellem Center for Sundhedsfremme og Jobcenter Varde: (link til YouTube)
https://www.youtube.com/watch?v=eKf32ILvduA.
Fysioterapeut Lærke Aaskov fortæller mere om arbejdsmarkedsretter fysioterapi i en video, som du kan se på YouTube via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=s36gU7bcYCk

Har du yderligere spørgsmål, kan du ringe på 7994 6060 eller skrive til Center for Sundhedsfremme på sundhedsfremme@varde.dk  Vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger om Center for Sundhedsfremme kan findes på www.vardekommune.dk/sundhedsfremme/

Du kan se lidt billeder fra vores center her: http://www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/om-os/her-finder-du-os.aspx

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk