Er du social- og sundhedsassistent (SSA) og vil du være med til at gøre en forskel for beboerne på plejecentret Søgården i Varde?

Ansøgningsfrist: 22.09.2022

En af vores medarbejdere starter uddannelse. Derfor søger Søgården snarest, en social og sundhedsassistent til fast nattevagt gennemsnitlig 30 timer pr. uge. 

Trives du med udfordringer, selvstændigt arbejde, og har du lyst til at bruge din faglighed i et tværfagligt miljø med engagerede kollegaer?   

Så tilbyder Søgården DIG chancen for at blive vores nye medarbejder i et spændende ældreområde under udvikling.

Lidt om os:

Søgården er et alternativt plejecenter for nuværende og tidligere misbrugere. Søgården er organisatorisk en del af Varde kommunes ældreområdes specialenhed (DPC).

Plejecenteret ligger i et naturskønt område i udkanten af Varde. Vi har 10 plejeboliger og 4 aflastningsstuer på Søgården. 12 ansatte samt vores dejlige afløsere varetager opgaverne i huset samt arbejder med og omkring vores beboere med baggrund i værdien, det værdige liv.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor: 

  • Vi brænder for det gode arbejdsmiljø og det lave sygefravær har høj prioritet.
  • Vores kerneydelse, er udførelse af personlige og praktiske ydelser samt grundlæggende sundhedslovsindsatser. Vi har stort fokus på, at indsatserne leveres i relation med beboerne.

Vores arbejdsplads har:

  • Dygtige og engagerede medarbejdere, tværfagligt team.
  • En spændende hverdag, hvor du får muligheder for personlig og faglig udvikling. Dagene er ofte ikke ens.  
  • En ledelse, der værdsætter initiativ og selvstændighed og som giver dig sparring og opbakning.  

Vi søger:

  • 1 nattevagt til fast stilling, ca. 30 timer gennemsnitlig pr. uge, med opstart snarest

Vores ønsker til dig:  

  • At du er et positivt og engageret menneske med humoristisk sans som kan arbejde professionelt med afsæt i den rehabiliterende tankegang. 
  • Det er et plus hvis du har viden indenfor misbrug- og/eller psykiatri-området
  • At du har fokus på udvikling og vidensdeling og at du bruger din faglighed i jobbet.
  • Du kan lide at have indflydelse på egen opgaveløsning og er reflekterende i forhold til denne.  

Praktisk omkring ansøgningen:  

Sidste ansøgningsfrist: 22-9-22

Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige.  

Samtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst om Ny-løn.  

Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link.

Vi glæder os til at høre fra dig

Yderligere oplysninger:  

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Teamleder for Søgården:
Rikke Bruun Riis på mobil: 2146 9649
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk