FRELLOSKOLEN SØGER MEDARBEJDER MED INTERESSE FOR IT (20 TIMER)

Ansøgningsfrist: 10.06.2022

Om jobbet:
Vil du have et spændende og alsidigt job på en nybygget skole, hvor du er tæt på elever, personalet, og skoleledelse – og vil du være en del af en fantastisk personalegruppe – så er du måske vores nye medarbejder?

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at ombytte og klargøre elever og medarbejderes pc’er og bistå med almindelig IT-hjælp som skift af adgangskode, installation af printer eller lignende, samt forefaldende arbejde i depoter, skolebibliotek, undervisningslokaler eller personalerum.

Med base på IT-kontoret bliver du skolens knudepunkt for alle daglige udfordringer i forhold til skolens cirka 1000 elev- og medarbejder-pc ’er. Du skal derfor evne at indtage en central og imødekommende rolle i mødet med elever og personale og skal have en anerkendende tilgang til andre mennesker.

Der er ikke tale om en IT-stilling og stillingen kræver ingen særlig uddannelse.

Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til Windows 10, Officepakken og OneDrive
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk
  • Kan lide at arbejde med mennesker
  • Er serviceminded, udadvendt, venlig og imødekommende
  • Er fleksibel og klar til pludseligt at få en uventet opgave i en travl hverdag

Vi tilbyder dig:

  • Fast ansættelse på 20 timer om ugen med arbejdstid hver dag kl. 8.00 – 12.00
  • Et job med ansvar og tæt kontakt til elever, personale og ledelse
  • En varieret hverdag med opgaver, som anses for vigtige og helt centrale for skolens hverdag og drift
  • Et dynamisk arbejdsfællesskab med gode kollegaer

Frelloskolen er beliggende i Varde nord og bliver med sine 950 elever den største skole i Varde Kommune. Du referer direkte til skolens administrative leder.
Du kan læse om Frelloskolen, og hvad vi vil på vores nye skole via dette link: https://vardekommune.dk/wp-content/uploads/2021/09/paedagogisk_program_bag_frellosskolen.pdf.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 20 timer. Tiltrædelse er den 1. august 2022. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst (HK/kontorassistent).
Ønsker du at høre mere om stillingen og Frelloskolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Skov på tlf. nr.: 29248308.

Ansøgningsfrist er fredag den 10. juni 2022 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 14. juni 2022.

Send ansøgning: Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, uddannelsesbevis og CV.
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk