Frelloskolen søger pædagoger/assistenter til at blive en del af vores hverdag

Ansøgningsfrist: 23.06.2022

Vi søger pr. 1. august 2022 to skolepædagoger eller assistenter på 32 timer med tilknytning til 0. årgang. Begge stillinger er tidsbegrænsede, den ene som et barselsvikariat og den anden som et årsvikariat.  Du skal både være i skoledelen og i SFO-delen, og dermed kunne agere imellem skole og fritidspædagogik. I skolen skal du aktivt og ligeværdigt deltage i undervisningen. I SFO skal du være medvirkende til at sætte aktiviteter i gang og være medvirkende til, at SFO forbliver en institution med glade børn og voksne.

Frelloskolen er beliggende i Varde midtby og har 930 elever og 90 medarbejdere. I SFO er der tilmeldt ca. 270 børn og 20 medarbejdere. Fra skoleåret 2022/23 har vi indgået aftale med Kata Fonden om certificering til LEAPS skole.

Du kan læse mere om Frelloskolen via dette link: Forside – Frelloskolen

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med plads til, at ideer kan blive til virkelighed
  • en alsidig arbejdsdag fordelt med timer i både SFO og skole
  • arbejdstid mellem 6.15-17.00
  • en børnegruppe, der gerne vil understøttes af nærværende voksne
  • en SFO og skole der fremstår moderne og tidssvarende i forhold til teknologi, legemiljøer og læringsmiljøer
  • en arbejdsplads, hvor elevers og medarbejderes trivsel vægtes højt

Vi søger pædagoger/assistenter:

  • der har fokus på kerneopgaven og bringer sig selv i spil i samværet med børnene
  • der bidrager med faglighed til teamsamarbejdet og evnen til at være nysgerrige og se muligheder frem for begrænsninger
  • der er selvstændige, ansvarlige og initiativrige
  • der har evnen til i en travl hverdag at være omstillingsparate og fleksible
  • der er stolte af deres fag og bidrager professionelt til det tværprofessionelle samarbejde
  • der bidrager med glæde og entusiasme til gavn for hele Frelloskolen

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Ønsker du at høre mere om stillingen og Frelloskolen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Ostersen 79948885 eller 60163348.

Ansøgningsfrist er 23. juni d. 12.00.
Samtalerne forventes afholdt 29. juni.

Husk at vedhæfte ansøgning, uddannelsesbevis og CV samt øvrige relevante bilag.

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk