Fysio- eller ergoterapeut eller forflytningsvejleder til et barselsvikariat i APV-Team

Ansøgningsfrist: 14.02.2022

Fysio- eller ergoterapeut eller forflytningsvejleder til et barselsvikariat i APV-Team.
APV-team søger ny kollega i en tidsbegrænset stilling.

Da vores kollega skal på barsel søger vi en ergo-/fysioterapeut eller forflytningsvejleder fra den 19/4-2022 til en stilling på 34 timer.

APV-teamet er et resultat af Varde Kommunes bestræbelser på at øge fokus på plejepersonalets arbejdsmiljø og minimering af arbejdsrelaterede skader.

I dagligdagen har vi et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Ældre og Sundhed, herunder team hjælpemidler, visitationen, teamledere på ældreområdet, forflytningsvejledere og Hjælpemiddeldepotet.

APV-teamet består normalt af 3 terapeuter, der fysisk holder til på Hjælpemiddeldepotet og refererer til virksomhedslederen.

Vores primære arbejdsopgaver:

  • Tilrettelæggelse, planlægning og afholdelse af forflytningskurser til SOSU personale og sygeplejersker i kommunen
  • Udredning af behov for APV-hjælpemidler og bevilling heraf
  • Vurdering af pladskrav i borgerens hjem
  • Vejledning til personalet i forbindelse med forflytninger
  • Sparringspartner for kommunens forflytningsvejledere

Vi lægger vægt på at:

  • Du er uddannet ergo- eller fysioterapeut eller forflytningsvejleder
  • Du har kendskab til hjælpemiddelområdet og gerne APV-området
  • Du har erfaring med eller lyst til at undervise
  • Du er robust og kan stå på mål for dine vurderinger
  • Du har gode kommunikative evner både i tale og på skrift
  • Du kan arbejde selvstændigt, men samtidig har gode samarbejdsevner
  • Du har kørekort

Vi tilbyder et job med spændende og udfordrende opgaver, hvor du får stort ansvar og kompetence. Samtidig får du et tæt samarbejde med engagerede kolleger i et positivt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ved yderligere spørgsmål kan er du velkommen til at kontakte Virksomhedsleder Preben Buus Madsen 2051 9761.

Ansøgningen vedlagt relevant dokumentation sendes online.

Ansøgningsfrist – 14/2-2022

Vi forventer at afholde samtaler d. 22/2-22.

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk