Har du en stærk faglig profil, benene solidt plantet i jorden og et varmt smil…..

Ansøgningsfrist: 22.05.2022

Dagtilbuddet Øst søger 2 pædagoger på 30 og 32 timer pr. 1. juni og 1. juli 2022 – eller snarest derefter.                    

Stillingerne er i henholdsvis Teglhuset i Nordenskov og i Agerbæk Børnehus.

I Dagtilbuddet Øst bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, der hver dag brænder for at gøre en forskel…

”I Agerbæk Børnehus er der bare hver dag en god stemning – vi har alle let til smil samtidig med at vi vægter fagligheden højt…” Lene Conradsen, Pædagog i Agerbæk Børnehus.

”Vores hverdag i Teglhuset er fyldt med skønne børn, forældre og kollegaer. Vi har et fællesskab med plads til sjov, forskellighed og faglig udvikling. Derudover er vores udendørs område fantastisk og jeg elsker vores udeliv, hvor der er masser af spændende læringsmiljøer for vores guldklumper”. Mette Høy, PAU i Teglhuset.

”I Øst har vi stor fleksibilitet til at tilrettelægge vores tid udenfor tilsyn – det gør det bare nemmere at få mit arbejde og privatliv til at gå op i en højere enhed”. Janni Søndergård Knudsen, Pædagog i Dagtilbuddet Øst.

Lidt om os.
Dagtilbuddet Øst er et fællesledet dagtilbud, det består af følgende afdelinger:
Agerbæk Børnehus, Teglhuset i Nordenskov, Naturligvis i Ansager, Kastanjehaven i Næsbjerg og Skovbrynet i Ølgod.

I Øst arbejder vi målrettet med at styrke børnenes trivsel, læring og chancelighed, med omdrejningspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner.
Vi lægger stor vægt på nærvær, relationer og leg samt udviklingen af inspirerende og motiverende læringsmiljøer, der understøtter børnenes behov.

Vi søger en kollega:

  • Der er uddannet pædagog og faglig velfunderet.
  • Der er udviklings- og læringsorienteret samt reflekterende og anerkendende i sin tilgang.
  • Der kan arbejde didaktisk og bidrage til udvikling af inspirerende læringsmiljøer.
  • Der kan planlægge og dokumentere det pædagogiske arbejde.
  • Der kan skabe overblik og tage ansvar i den daglige pædagogiske praksis.
  • Der ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Der er initiativrig og fleksibel.
  • Der kan indgå i et tæt samarbejde med forældre, kollegaer samt tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Der er nærværende og har let til smil.
  • Der vægter dialog og sparring samt generelt vil bidrage til det gode psykiske arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde:

  • Et Dagtilbud der er i en spændende udvikling, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen.
  • En stilling, hvor du indgår i et dynamisk læringsfællesskab med engagerede kollegaer – både i egen afdeling og på tværs af afdelingerne i Dagtilbuddet Øst.
  • Dejlige børn og et tæt samarbejde med vores engagerede forældre
  • Hjælpsomme, positive og faglige kollegaer, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.
  • Kompetenceudvikling

For yderligere oplysninger:
Kontakt Maria Lily Larsen, Daglig leder i Teglhuset på mobil: 31353049, Linda Schmidt Jensen, Daglig leder i Agerbæk Børnehus på mobil: 25211777 eller Maiken Flindt-Christensen, Dagtilbudsleder i Dagtilbuddet Øst, på mobil: 42520018. 

Information om Teglhuset og Agerbæk Børnehus kan desuden findes via nedenstående link:
Forside – (Øst) Børnehaven-teglhuset.dk (xn--brnehaven-teglhuset-v7b.dk)
Forside – (Øst) Agerbæk-børnehus.dk (xn--agerbk-brnehus-4ib50a.dk)

Åbent hus:
Har du lyst til at hilse på os og få en uformel snak, så inviterer vi mulige ansøgere til åbent hus på følgende dage:

  • Den 18. maj fra kl. 14.30-16.30 i Teglhuset, Blüchers Alle 9, Nordenskov, 6800 Varde.

 

  • Den 19. maj fra kl. 14.30-16.30 i Agerbæk Børnehus, Debelvej 25, 6753 Agerbæk.

Ansættelse:
Løn og ansættelse i forhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist:
Den 22. maj 2022 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler:
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22.

Ansættelsessamtalen vil foregå som en reflekterende dialog mellem ansøger og ansættelsesudvalg. Ansøgere der indkaldes til samtale, vil inden mødet få tilsendt nogle små cases som vil blive omdrejningspunktet for dialogen.

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk