Pædagog på 35-37 timer i ugen søges til Teglhuset i Nordenskov pr. 1. okt. 2022.

Ansøgningsfrist: 07.08.2022

I Teglhuset bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, der hver dag brænder for at gøre en forskel…

”Vores hverdag i Teglhuset er fyldt med skønne børn, forældre og kollegaer. Vi har et fællesskab med plads til sjov, forskellighed og faglig udvikling. Derudover er vores udendørs område fantastisk og jeg elsker vores udeliv, hvor der er masser af spændende læringsmiljøer for vores guldklumper”.

       Mette Høy, PAU i Teglhuset
 
”I Øst har vi stor fleksibilitet til at tilrettelægge vores tid udenfor tilsyn – det gør det bare nemmere at få mit arbejde og privatliv til at gå op i en højere enhed”.

Janni Søndergård Knudsen, Pædagog i Dagtilbuddet Øst.

Lidt om os.
Teglhuset er en del af Dagtilbuddet Øst, som er et fællesledet dagtilbud, det består af følgende afdelinger:

Agerbæk Børnehus, Teglhuset i Nordenskov, Naturligvis i Ansager, Kastanjehaven i Næsbjerg og Skovbrynet i Ølgod.

I Øst arbejder vi målrettet med at styrke børnenes trivsel, læring og chancelighed, med omdrejningspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner.

Vi lægger stor vægt på nærvær, relationer og leg samt udviklingen af inspirerende og motiverende læringsmiljøer, der understøtter børnenes behov.

Vi søger en kollega:

  • Der er uddannet pædagog og faglig velfunderet.
  • Der er udviklings- og læringsorienteret samt reflekterende og anerkendende i sin tilgang.
  • Der kan arbejde didaktisk og bidrage til udvikling af inspirerende læringsmiljøer.
  • Der kan planlægge og dokumentere det pædagogiske arbejde.
  • Der kan skabe overblik og tage ansvar i den daglige pædagogiske praksis.
  • Der ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Der er initiativrig og fleksibel.
  • Der kan indgå i et tæt samarbejde med forældre, kollegaer samt tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Der er nærværende og har let til smil.
  • Der vægter dialog og sparring samt generelt vil bidrage til det gode psykiske arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde:

  • Et Dagtilbud der er i en spændende udvikling, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen.
  • En stilling, hvor du indgår i et dynamisk læringsfællesskab med engagerede kollegaer – både i egen afdeling og på tværs af afdelingerne i Dagtilbuddet Øst.
  • Dejlige børn og et tæt samarbejde med vores engagerede forældre
  • Hjælpsomme, positive og faglige kollegaer, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.
  • Kompetenceudvikling

For yderligere oplysninger:
Kontakt Maria Lily Larsen, Daglig leder i Teglhuset på mobil: 31353049 eller Maiken Flindt-Christensen, Dagtilbudsleder i Dagtilbuddet Øst, på mobil: 42520018.
 
Information om Teglhuset kan desuden findes via nedenstående link:
Forside – (Øst) Børnehaven-teglhuset.dk (xn--brnehaven-teglhuset-v7b.dk)

Ansættelse:
Løn og ansættelse i forhold til gældende overenskomst for området.

Ansøgningsfrist:
Den 7. august 2022 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler:
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34-35.

Ansættelsessamtalen vil foregå som en reflekterende dialog mellem ansøger og ansættelsesudvalg. Ansøgere der indkaldes til samtale, vil inden mødet få tilsendt nogle små cases som vil blive omdrejningspunktet for dialogen.

 

 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk