Tysk og madkundskab i udskolingen

Ansøgningsfrist: 24.11.2022

På Nordenskov-Næsbjerg Skole, afd. Næsbjerg søger vi en lærer til et barselsvikariat i vores udskoling fra d. 01.01.23.

Trives du med at arbejde på en mindre, lokalforankret skole, så er vi stedet for dig!
Vi søger en lærer, der er faglig dygtig, robust og har gode relationelle kompetencer. Med stillingen bliver du del af et team på i alt 10 lærere, der har et stærkt sammenhold, går til opgaverne med et åbent sind og kan lide at være en del af en alsidig skoledag.
Hvis du er mere nysgerrig på, hvem vi er, og hvad vi laver, kan du finde os på vores
Facebook-side:
https://www.facebook.com/UdskolingenNS

Ud over tysk og madkundskab vil der evt. også være undervisning i matematik og 2-voksentimer.

Vikariatet er på fuld tid frem til 31.07.23 og ønskes besat fra 01.01.2023.

Vi ønsker at du…

  • har gode relationelle egenskaber
  • er interesseret i at udvikle dig fagligt og pædagogisk
  • går til opgaverne med et åbent sind
  • kan lide at være en del af en alsidig skoledag
  • er åben og ærlig
  • er holdspiller og ønsker at bidrage aktivt til det gode teamsamarbejde

Om Nordenskov-Næsbjerg Skole:
Kun 10 minutters kørsel fra Varde og ca. 25 minutter fra Esbjerg.

Vi er én skole på to matrikler. Afdeling Nordenskov består af godt 100 elever på 0.-6. årgang, og afd. Næsbjerg består af ca. 300 elever på 0.-9. årgang. Derudover har vi på afd. Næsbjerg en taleafdeling for børn i 4-9 årsalderen med sprog- og talevanskeligheder. På begge matrikler er der desuden SFO- og Juniorklubtilbud.

Sammenlagt er vi ca. 50 lærere og pædagoger samt et ledelsesteam og administrativt personale. Vi arbejder teambaseret i klasse-, fag- og afdelingsteams og i skoleåret 2022/2023 har vi særligt fokus på 2-voksen ordning, og dermed flere voksenresurser i klasserne.

Vi tilbyder:

  • udvikling, samarbejde, trivsel og faglighed
  • gode kolleger og en god og uformel omgangstone
  • glade elever og god forældreopbakning
  • en ledelse med fokus på åbenhed, kommunikation og samarbejde
  • gode fysiske rammer

Løn og ansættelse:
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børneattest. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceskoleleder Christian Bagge 4025 4170 eller skoleleder Árni Weihe 2054 7974.

Ansøgningsfrist torsdag d. 24.11.22 kl. 12:00 – Samtaler forventes afviklet mandag d. 28.11.22, hvor du også kan forvente deltagelse af evt. kommende kolleger.

Vi ser frem til at høre fra dig.
Se mere på: www.nordenskov-næsbjergskole.dk
 

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.flyttilvarde.dk