Kunst

Varde er en kunstby med mange kunstværker, skulpturer og museer.

Udover Varde har spænder kunsten bredt i andre dele af kommunen.

Tag på tur rundt i Varde og oplev de nye skulpturer som blev opstillet i 2023

Se mere om Kunst i Varde her (åbner i nyt vindue)

På hjemmesiden www.KunstiVarde.dk, er det muligt at få et hurtigt overblik over kunsten i området.
Her findes beskrivelser af de enkelte kunstværker og kunstnerne bag, de seneste opstillede værker, aktuelle og kommende kunst-arrangementer, events, ferniseringer m.m.

På siden findes også et kort med markeringer af, hvor værkerne er placeret (åbner i nyt vindue).

Se Varde Kommunes Kunststrategi her (åbner i nyt vindue)

Skulpturguide

Pil ned ikon

Oplev skulpturerne i Varde Kommune. Her får du et overblik over hvor, og hvordan skulpturerne kan opleves.

I Varde Kommune sikrer anerkendte institutioner som JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum, Museum Frello og Nymindegab Museum, at du som besøgende kan få stillet din nysgerrighed efter kunst.

Men kunsten fylder også i de lokale bybilleder. Gå på opdagelse blandt de mange skulpturer i Ølgod, der hvert andet år er vært for en skulpturudstilling. Eller besøg Varde, hvor EDC Poul Erik Bech Fonden har doneret en lang række kunstværker i byen og skabt kunstmiljøerne VARDE GARTEN og Kunsthaven.

Du kan finde information om kunstværkerne og kommende arrangementer på hjemmesiden “Kunst i Varde” (åbner nyt vindue)

Du kan finde alle skulpturerne i denne digitale skulpturguide (åbner nyt vindue)

Eller du kan downloade appen Vizgu og høre små fortællinger om alle værkerne (åbner nyt vindue)

JANUS - Vestjyllands Kunstmuseum

Pil ned ikon

Her er du opleve skiftende kunstudstillinger bl.a. fra museets egen samling.
I efteråret ligger den årlige Vestjyllandsudstilling, og om sommeren Kunstnernes Sommerudstilling, som er en af landets få pointgivende censurerede udstillinger.
JANUS står desuden bag forlagsaktiviteter som Kunstmagasinet JANUS og forlaget Hrymfaxe’s løbende udgivelser.

Dertil kommer flere forlagsaktiviteter: Kunstmagasinet JANUS og forlaget Hrymfaxe’s løbende udgivelser.

Læs mere om Janus bygningen her (åbner i nyt vindue)

Skulptur Ølgod

Pil ned ikon

Skulptur Ølgod er en international skulpturudstilling, der finder sted hvert andet år.
Udstillingen arrangeres i samarbejde med Dansk Billedhuggersamfund.
Den blev vist første gang i 2002, og rummer mere end 100 værker fordelt rundt i byen og i Ølgod Kulturhus.
Flere af værkerne fra de tidligere skulpturudstillinger er i dag permanent placeret i Ølgod.

Læs mere om Skulptur Ølgod her (åbner i nyt vindue)

Wadden Tide

Pil ned ikon

Wadden Tide er en tilbagevendende kunstbegivenhed på stranden ved Blåvandshuk.
Varde Kommune afholder udstillingen i samarbejde med Vardemuseerne, Naturpark Vesterhavet, Nationalpark Vadehavet, Destination Vesterhavet og Blåvandshuk Erhvervsforening.

Wadden Tide blevet afholdt første gang i 2014 som del af Kulturregion Vadehavet.
I 2021 overtog Varde Kommune Wadden Tide, som en del af kommunens satsning på kulturturisme. Det er planen at udstillingen skal blive en tilbagevendende kunstbegivenhed hvert 3. år.

Formålet med Wadden Tide er at blive kendt lokalt, nationalt og internationalt som en gratis open-air udstilling med nyskabende kunst, der sætter tidens største spørgsmål på dagsordenen i en lokal kontekst. I 2023 fandt Wadden Tide sted fra d. 31. august til d. 1. oktober på stranden ved Blåvandshuk Fyr.

Læs mere om Wadden Tide her (åbner i nyt vindue)

Varde GARTEN og Kunsthaven

Pil ned ikon

VARDE GARTEN er et åndehul i byens centrum, placeret lige bag gågaden.
Stedet stod færdigt i 2019 og var en idé som ejendomsmægler Poul Erik Bech (manden bag EDC) havde arbejdet på siden 1980’erne.

Udover hotelværelser, selskabslokaler og kroen Von Lügenhals, indeholder VARDE GARTEN også en betagende kunsthave med værker af professionelle og anerkendte kunstnere fra ind- og udland. Heriblandt Olafur Eliasson, Bjørn Nørgaard og Jeff Koons.

Læs mere om VARDE GARTEN og Kunsthaven her (åbner i nyt vindue)

Varde Kunstforening

Pil ned ikon

Varde Kunstforening er byens og kommunens kunstneriske fyrtårn.
Foreningens formål er at udbrede interessen for den visuelle kunst og dens tilblivelse, hvilket bl.a. gøres gennem skiftende udstillinger, med kunst af høj kvalitet, i foreningens udstillingslokale ved Museum Frello i Varde.
Foreningen tilbyder desuden spændende foredrag, udflugter og rundvisninger.

Læs mere om Varde Kunstforening her (åbner i nyt vindue)

KunstLab

Pil ned ikon

KunstLab er et moderne kunstlaboratorie med galleri og værksted. Det blev etableret i 2015 som en del af Kulturspinderiet på Vestervold i Varde, og har til huse i den gamle laboratoriebygning.

I galleriet er der skiftende udstillinger hver måned, primært af lokale kunstnere.
KunstLab tilbyder inspirerende rammer, og er et kreativt træfpunkt for borgere i alle aldre, der brænder for at udtrykke sig skabende.

I værkstedet arbejder lokale kunstnere, ligesom det bruges af Musik & Billedskolen, aftenskoler, foreninger (primært foreningen KunstLab Varde) og kreative sjæle.
Værkstedet kan lejes til afholdelse af workshops efter aftale.

Læs mere om KunstLab her (åbner i nyt vindue)