Mountainbikeruter i topklasse
I Vestjylland findes nogle af Danmarks bedste og mest krævende mountainbikeruter. Varde Kommune lægger jord til 12 af dem.
Der er mulighed for at prøve mountainbikeruter i topklasse i Blåbjerg Klitplantage, Bordrup Klitplantage, Søndre Plantage, Sønder Heden Plantage, Ølgod Byskov og Ansager Plantage.
Især Blåbjerg Klitplantage regnes blandt de ubestridt bedste ruter i landet og er blandt Naturstyrelsens 10 spir. Området har blandt andet været brugt til afholdelse af DM i MTB.
Her er de 12 ruter fordelt på 6 steder i kommunen.
- Bordrup Klitplantage: Tre ruter – let, middelsvær og svær (Blåvandvej, 6857 Blåvand – tæt ved Bordrupvej)
- Sønder Plantage (Grusgraven): To ruter – middel og svær (tæt ved Ribevej 79, 6800 Varde og Roustvej 106, 6800 Varde)
- Sønder Heden Plantage (Militærskoven): Én rute – middelsvær (med genvej: let). (Søndermarksvej 20, 6800 Varde)
- Ølgod Byskov: Én rute – let (Skolegade 22, 6870 Ølgod)
- Ansager Plantage: To ruter – let og middelsvær (Grødevej 2, 6823 Ansager)
Varde Cykelklub afholder flere MTB-stævner hvert år. Eksempelvis afholdes Vestergades Cykler MTB Cup, som køres over tre afdelinger på søndage og normalt har finale i midten af marts.
I oktober køres der desuden Invita MTB Race i Blåbjerg, hvilket er Vestjyllands største mountainbikeløb.