Togfestival - 150 års fællesskab

I 2025 fylder Den vestjyske længdebane 150 år. Jubilæet markeres til august med en festlig togfestival for hele familien.

Lørdag den 23. august afholder Varde Kommune i samarbejde med de lokale udviklingsråd en stor togfestival for hele familien i anledningen af Den vestjyske længdebanes 150-års jubilæum.

Togfestivalen finder sted i Varde, men der vil også være aktiviteter på forskellige lokale stationer i bl.a. Nr. Nebel, Oksbøl og Ølgod. I Varde vil der være musik, oplæg og sjove aktiviteter for hele familien. Det hele kulminerer om aftenen på Varde Station med spisning og livemusik.

Festivaldeltagerne kan opleve forskellige og historiske toge, hvoraf nogle af togene tilbyder ture.

Om Togfestival

Program

Pil ned ikon

Jubilæet fejres på Banegårdspladsen, Stationspladsen 3, i Varde med følgende program:

  • Kl. 12.00: Varde Garden går fra Skansen over Torvet til Banegårdspladsen
  • Kl. 12.45: Musik, oplæg og sjove aktiviteter for hele familien
  • Kl. 18.30: Festivalen slutter med eksklusiv solnedgangstur og stor teltfest (entré påkrævet)

I løbet af dagen vil der være musik og oplæg for både store og små togentusiaster.

Musikprogram:

  • Kl. 13.00: Spillebillen
  • Kl. 14.30: Esbjerg Jernbane Orkester
  • Kl. 16.00: Mads Jørgensens Jazzkapel

Oplæg:

  • Kl. 13.00: Opkomsten af jernbanens betydning for lokalsamfundet v/ Holger Grumme, historiker
  • Kl. 14.00: Militære tog gennem Danmark – Oksbøl som strategisk knudepunkt v/ Ulrik Jensen, undervisningsansvarlig ved Dansk Jernbanemuseum
  • Kl. 15.00: Spor af historie – Jernbanens aftryk på Varde By v/ Ole Nørskov, historiker og medarbejder på Varde Lokalhistoriske Arkiv
  • Kl. 16.00: Poesi og plakater – Jernbanen og kulturhistorien v/ John Jensen

Under festivalen vil det være muligt at køre med veterantog samt se forskellige tog, der tidligere har kørt på Den vestjyske længdebane.

Derudover kan man tegne med kridt på Posthusvej, spille piano, køre med elektrisk tog mellem Torvet og Banegårdspladsen og nyde mad fra forskellige madboder.

Billetter til solnedgangstur og teltfest

Pil ned ikon

Som afslutning på togfestivalen kan du enten køre med veterantoget på en stemningsfuld solnedgangstur eller deltage i den festlige teltfest.

Bemærk, at entré og tilmelding er påkrævet, og billetterne kan ikke refunderes.

Solnedgangstur

Stig ombord på veterantoget til en stemningsfuld solnedgangstur fra Varde til Nr. Nebel og tilbage igen. Undervejs vil der blive serveret mad og være live musik. Ved ankomst tilbage til Varde Station er der adgang til teltfesten.

Læs mere og køb din billet til solnedgangsturen her.

Teltfesten

Slut aftenen af med et brag af en teltfest. Her får du sommerbuffet ved langborde, hvor det er muligt at sidde sammen, live musik under og efter maden  og god stemning.

Billetten inkluderer musik, underholdning, mad og drikkevarer ad libitum.

Læs mere og køb din billet til teltfesten her.

Lokale aktiviteter

Pil ned ikon

Togfestivalen foregår primært på Banegårdspladsen i Varde, men der vil i løbet af formiddagen være lokale aktiviteter i flere stationsbyer.

Programmet for de lokale aktiviteter opdateres løbende.

Jernbanens betydning for egnsudviklingen

Pil ned ikon

For 150 år siden kunne borgere for første gang køre med tog i Varde Kommune, og erhvervslivet kunne bruge jernbanen som en vigtig transportmulighed.

Tog- og jernbanedriften har haft enorm betydning for udviklingen i Varde Kommune. Det gælder både i forhold til erhvervslivet, landbruget, turismen og infrastrukturen for borgerne generelt.

Formålet med festivalen er at samle folk fra hele kommunen til en festlig dag og markere Den vestjyske længdebanes betydning for egnsudviklingen i Varde Kommune.