Danmarks første skipark åbner ved Vesterhavet

SkiPark Vesterhavet er fire afmærkede ruter midt i naturen til rulleskiløbere på alle niveauer.

RULLESKI TRENDER I VESTJYLLAND

Danmarks første skipark åbner lørdag d. 12. september. Den er blevet til gennem et samarbejde mellem Danmarks Skiforbund og Varde Kommune.

SkiPark Vesterhavet er et aktivitetsområde for rulleskiløbere og henvender sig både til almindelige motionister, deciderede specialister og de skientusiaster, der benytter det som træningsform uden for langrendssæsonen.

 

FAKTA
• Lørdag d. 12. september klokken 12.00 indvies Danmarks første skipark.

• SkiPark Vesterhavet er officielt træningscenter for Danmarks Skiforbund og ligger ved Vesterhavet i Varde Kommune.

• Ruterne omfatter fire forskellige niveauer, som man kender det fra traditionelle skiløjper – grøn, blå, rød og sort.

• Rundstrækningerne er blevet nøje udvalgt i samarbejde med eliteungdomsløbere fra Danmarks Skiforbund.

• Skiparken er placeret i naturskønne omgivelser og ruterne vil være optegnede på små kort, man nemt kan have med rundt på ruten.

• En særafdeling af Danmarks Skiforbunds ”Vest Cup” skydes i gang klokken 13.30 på indvielsesdagen, men allerede fra klokken 10.00 vil der være mulighed for at deltage i en række aktiviteter ved Blåvandshuk Idrætscenter (Strandvejen 2, 6840 Oksbøl).

 

Fire ruter
De fire afmærkede ruter starter alle i Oksbøl ved Blåvandshuk Idrætscenter, der fungerer som BaseCamp for skiparken.

Rundstrækningerne vil være tydeligt markerede og spænde i niveau fra begynder til ekspert. Ved den officielle indvielse vil der blive løbet på en rute, der er specielt tilpasset lejligheden.

Rulleski for alle
Danmarks Skiforbund har udviklet ruterne i samarbejde med deres bedste rulleskiløbere, og skiparken er således blåstemplet af specialisterne, ligesom den også kan benyttes af folk, der aldrig før har haft rulleski på fødderne.

Stigende interesse
Der er i dag ca. 1.000 rulleskiløbere i Danmark, og blandt Danmarks Skiforbunds 13.000 medlemmer er interessen støt stigende.

Sporten eksisterer som specialiseret disciplin, men bruges også især som forberedelse til langrend, da teknikkerne minder meget om hinanden, og de samme muskelgrupper aktiveres.

Vest Cup
I forbindelse med indvielsen af SkiPark Vesterhavet vil Danmarks Skiforbund på dagen afholde en ekstra afdeling af deres Vest Cup på en specialtilpasset rute, der strækker sig over 17 kilometer.

I år 2022 er det målsætningen, at SkiPark Vesterhavet skal kunne tiltrække 1.000 deltagere til de årlige konkurrenceløb.

CITATER

Anna Harboe Falkenberg, formand for Danmarks Skiforbund, siger om indvielsen af SkiPark Vesterhavet:

”SkiPark Vesterhavet er enestående. Rulleski er en disciplin, der er i vækst, og som vi rigtig gerne vil støtte. Det er den eneste skidisciplin, vi i Danmark kan dyrke året rundt, og den fungerer som god træning til de andre skidiscipliner.”

”Samtidig ligger SkiPark Vesterhavet i noget af den mest karakteristiske danske natur, og skiløb handler jo netop om at komme tæt på naturen. Tænk, at der er blevet skabt et grundlag for skiturisme ved Vesterhavet.”

Erik Buhl (V), borgmester i Varde Kommune, udtaler i forbindelse med åbningen:

”Vi har med SkiPark Vesterhavet skabt en enestående chance for at kombinere muligheden for fysisk aktivitet med ophold i den unikke natur, som vi i Varde Kommune er så heldige at kunne nyde hver eneste dag.”

”Det har været vigtigt for os at sikre, at eliten vendte tommelfingeren i vejret til projektet, samtidig med, at der er plads til helt almindelige motionister, der har lyst til at prøve kræfter med rulleski.”

 

PRESSEKONTAKT

Anna Harboe Falkenberg
Formand for Danmarks Skiforbund
23 71 90 09
ah@skiforbund.dk

Erik Buhl
Borgmester, Varde Kommune
40 17 44 54
erbn@varde.dk 

Morten Agersnap
Udviklingskonsulent, Danmarks Skiforbund
50 90 10 83
ma@skiforbund.dk

Steffen Kjær
Kommunikationschef, Varde Kommune
23 36 26 38
stkj@varde.dk

Peter Nielsen
Centerdirektør, Blåvandshuk Idrætscenter
51 90 37 25
peter@bicoksbol.dk

 
Yderligere information om SkiPark Vesterhavet
Hjemmeside: www.skiparkvesterhavet.dk
Facebook: https://www.facebook.com/pages/SkiPark-Vesterhavet/748021938660889