Klar besked: Støt det lokale erhvervsliv

Varde Kommune appellerer i en annonce til, at alle borgere bakker op om lokale butikker og håndværkere.

CORONA

Coronavirussen presser lokale butikker og håndværkere, og de har brug fra omsætning i lokalsamfundene.

Derfor er Varde Kommune i den kommende uge afsender på en annonce i lokale dagblade, ugeaviser og på sociale medier med tre konkrete forslag til, hvordan hver enkelt borger kan gøre en forskel for erhvervslivet.

Annoncen er vedhæftet.


CITAT
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:

”Vi har hver især et medansvar for, at alle kommer sikkert ud på den anden side af den svære situation, vi står i lige nu. Hvis man det sidste halve år har kigget på carporten og tænkt, at den trænger til maling, er det måske nu, man skal bestille opgaven hos den lokale maler.”