Affaldshåndtering ved offentlige arrangementer
Generelt om affaldshåndtering
Oprydning og rengøring ved større arrangementer er omfattet af reglerne for erhvervsaffald. Arrangører
skal sørge for der bliver opstillet affaldsbeholdere til deltagerne og at disse tømmes jævnligt.
Tjekliste
Ved ansøgning skal ansøger oplyse følgende om affaldsindsamling under og efter arrangementet:
- Navn på en affaldsansvarlig.
- Navn på den affaldstransportør, som arrangøren har hyret.
- En beskrivelse af beholdere til affaldsindsamling.
- En plan for renholdelse af publikumsarealerne.
Krav til sortering
Affaldet skal sorteres iht Varde Kommunes regulativer, og det skal sorteres efter bilag 6 i
affaldsbekendtgørelsen.
Affald fra deltagere skal sorteres og indsamles for at sikre at en væsentlig del af det sorterede affald
forberedes til genbrug eller genanvendelse. Det vil sige at affaldet fra deltagere og arrangører skal sorteres
i følgende grupper:
- Madaffald
- Glas
- Pap
- Papir
- Plast
- Metal
- Mad- og drikkekartoner
- Farligt affald
- Tekstil
- Restaffald
Det er ofte nødvendigt med centrale containere, hvor man kan samle affaldet fra boder, publikum osv.
Transportøren kan hjælpe jer med valg af metode.
Godkendte affaldstransportører
Som arrangør er du forpligtet til at sikre, at den virksomhed du hyrer til at forestå bortkørsel af affald er
godkendt til dette.