Inkontinens

Inkontinens er ikke en sygdom, men et symptom på, at noget ikke fungerer optimalt.

Der findes forskellige typer af inkontinens, og behandlingen afhænger af, hvilken type, man har.

Stressinkontinens kaldes også anstrengelsesinkontinens. Kvinder med stressinkontinens kan dryppe ved nys, hop, latter eller ved anstrengelse, og årsagen er en svag bækkenbund efter overgangsalder, sygdom, fødsler, slimhindeforandringer i urinrøret eller manglende fysisk aktivitet. Mænd kan opleve stressinkontinens efter prostataoperation.

Urgeinkontinens eller tranginkontinens er en pludselig, bydende trang til vandladning. Det kan skyldes en overaktiv blære, altså ukontrollerede sammentrækninger af blæremusklen, pga. sygdom – fx sukkersyge, Parkinsons eller blærebetændelse – eller følgevirkninger af det.

Behandlingen er en justering af drikkevaner, bækkenbundstræning, faste toilettider, blæretræning, medicinsk behandling eller lokal hormonbehandling.

Natlig inkontinens

Ufrivillig vandladning om natten ses oftest hos børn, hvor de ikke oplever tissetrang om natten, men ikke vågner og når på toilettet. Ofte er problemet genetisk betinget, og de fleste vokser fra det med tiden. Der findes bleer, alarmer og lagner specielt udviklet til at mindske generne fra sengevædning hos børn.
Klik her og få gode råd til at hjælpe dit barn med at blive tør (åbner i nyt vindue).

Behandling af urininkontinens skal rettes mod årsagerne. Mange har brug for flere former for behandling, men man bør kun starte en behandling ad gangen, så man kan vurdere effekten.

Medicinsk behandling

• Specifik behandling af infektion
• Blæredæmpende medicin
• Gennemgang af medicin og eventuelle ændringer, fordi meget medicin påvirker vandladningen og kan give problemer med at holde på vandet
• Lokal hormonbehandling for kvinder, enten i form af stikpiller eller en ring, som forbedrer slimhinden og gør det nemmere at holde på vandet

Træning

• Blæretræning. En lille blære kan trænes til at indeholde mere og en stor, slap blære (selskabsblære) kan trænes til bedre tømning med faste toilettider
• ”Dobbelt-tømning” hvor man prøver at lade vandet to-tre gange inden for kort tid, så man tømmer blæren bedre
• Bækkenbundstræning

Operation

• Slyngeoperation (bruges ved stressinkontinens)
• Her lægges vandbaseret fyldstof ind under slimhinden i den øverste del af urinrøret og gør det mere tæt
• Operation for nedsynkning

Det skal altid vurderes af en læge/kirurg, om du er kandidat til operation.

Livsstilsændringer

• Kostændringer ved overvægt, som belaster bækkenbunden
• Rygestop, hvis rygning medfører hoste, som belaster bækkenbunden

Afføringsinkontinens er enormt tabubelagt. Mange synes det er flovt ikke at kunne kontrollere problemet og forsøger at løse det på egen hånd. Men der er ingen grund til at stå alene med problemet. Afføringsinkontinens er forholdsvist udbredt og ofte er det små ting der skal til for, at man kan slippe helt af med det.

Tarmen spiller en stor rolle i mange af kroppens processer og dermed for helbredet. Hele kroppen bliver påvirket, hvis tarmen er i ubalance, og derfor kan det godt betale sig at være opmærksom på, hvad du kan gøre for at passe på din tarm i hverdagen.

Du kan få gode råd til en sund tarm her (åbner i nyt vindue)

Søg altid læge hvis din afføring har skiftet konsistens i mere end 14 dage uden en åbenlys årsag, fx ved blod eller slim i afføringen, eller ved uforklarligt vægttab, mavesmerter eller smerter forbundet med tømning.

Årsager til afføringsinkontinens

• Svag muskulatur
• Vanskelige fødsler, hvor der er kommet skade på lukkemusklen
• Kirurgiske indgreb omkring endetarmen
• Rygmarvsbrok
• Løs/flydende afføring
• Forstoppelse

Behandling af afføringsinkontinens

• Spist sundt, varieret og fiberrigt
• Undgå produkter med kunstige sødemidler
• God siddestilling på toilettet, så tarmen kan blive tømt. Det er en god idé at bruge en skammel. Du kan se mere om den rette siddestilling her (åbner i nyt vindue)
• Medicin som gør afføringen mere fast og dermed lettere at kontrollere
• Psylliumskaller/loppefrøskaller (HUSK eller SylliFlor) kan være et godt alternativ til almindelig afføringsmedicin
• Hvis man er meget forstoppet, kan der dannes en afføringsprop, så kun flydende afføring kan passere, og dermed bliver kontrollen over afføringen dårlig. Her kan det hjælpe med afføringsmidler enten ’ovenfra’ eller ’nedefra’.
• Bækkenbundstræning. En stærk bækkenbund gør det nemmere at holde på afføring
• Kirurgiske indgreb, enten med henblik på at genoprette lukkemusklens funktion eller indoperere en pacemaker

Vær opmærksom på, at afføringsmidler og psyllium-frøskaller virker stik modsat, hvis man ikke drikker tilstrækkelig væske. Du bør drikke 1,5-2l dagligt.

Inkontinens er ikke noget, der kommer med alderen eller noget, man bare skal leve med. Mange går længe med problemet, før de søger hjælp, men 7 ud af 10 kan med ganske simple tiltag minimere eller helt afhjælpe deres inkontinens.

Hvis disse ting ikke hjælper, er næste mulighed at søge læge og blive udredt.

• Gode væske- og vandladningsvaner
• Undgå overvægt, da de giver et øget pres på bækkenbundsmusklen
• Stop med at ryge, da hoste giver øget tryk på bækkenbundsmusklen
• Undgå forstoppelse, da det kan presse på blæren. Det kan hjælpe at spise fiberrigt og motionere dagligt. Hvis du har forstoppelse, så tal med din læge eller en kontinenssygeplejerske
• Faste toilettider. Dette er et af de vigtigste tiltag i at holde sig tør. Gå på toilettet hver 3.-4. time i de vågne timer og giv dig god tid
• Vær opmærksom på, at nogle former for medicin eller sygdomme kan give vandladningsproblemer
• Vær aktiv! Al motion er godt, og husk din bækkenbundstræning

• Drik 1,5-2l væske i løbet af dagen. Høj aktivitet, varme, feber, diarré og lignende kræver mere væske
• Det hjælper ikke at drikke mindre, fordi urinen bliver mere koncentreret og kan nemmere irritere slimhinden i blæren. Og du risikerer at blive dehydreret
• Drik ikke mere end 200ml efter kl. 18 eller 4 timer inden du skal sove (Det man drikker efter 18, det skal ud om natten)
• Gå på toilettet hver 3.-4. time i de vågne timer
• Du skal ikke presse urinen ud, men lade den løbe af sig selv
• Prøv dobbelt vandladning, hvis du ikke føler, at du tømmer blæren ordentligt. Lad vandet en gang, rejs dig op og gå lidt rundt inden du prøver igen. Det kan særligt hjælpe inden sengetid, så du ikke skal op få timer efter, du er gået i seng
• Det er normalt at være oppe en eller to gange om natten. Er du oppe flere gange, påvirker det din nattesøvn og du bør søge læge
• Sørg for, at du har gang i maven

Inkontinens er ikke en sygdom, men et symptom på, at noget ikke fungerer optimalt. Mange tror, at et hjælpemiddel er den eneste løsning, men ofte kan bækkenbundstræning, medicin, operation eller blot råd og vejledning være løsningen. For at finde den rette løsning er det vigtigt at få talt med en kontinenssygeplejerske om problemet og dine vaner, og at du bliver undersøgt af en læge.

Lægens udredning af inkontinens:

• Afklaring af problemets omfang
• Registrering af drikke- og vandladningsvaner
• Undersøgelse af din urin (for blærebetændelse)
• Gennemgang af din medicin
• Vejledning omkring forstoppelse
• opstart med medicinsk behandling
• henvisning til specialuddannet fysioterapeut
• For kvinder: gynækologisk undersøgelse
• For mænd: Undersøgelse af prostata
• henvisning til speciallæge

I Varde Kommune kan kontinenssygeplejerskerne lave en basal udredning af inkontinens, bl.a. hvor vi laver en blæreskanning for at se, om du tømmer din blære. Vi kan også vejlede omkring valg af produkter og eventuelt henvise til specialuddannede fysioterapeuter.

Udover øvelserne på helpii.dk/varde tilbyder Varde Kommune også bækkenbundstræning på hold, hvor specialuddannede fysioterapeuter tilbyder en kombination af teoretisk undervisning og fysisk træning. Tilbuddet er gratis og gælder for mænd og kvinder over 18 år og bosat i Varde Kommune, og som har inkontinens- eller rejsningsproblemer.

Tilmelding sker enten via henvisning fra egen læge eller en kontinenssygeplejerske, eller ved at henvende sig direkte til vores fysioterapeuter.

Træningen foregår på:

Lerpøtvej 57

6800 Varde

For yderlige information kan man kontakte fysioterapeut Joan Madsen:

Telefon: 2034 3721

E-mail: joam@varde.dk

Man kan ansøge om tilskud til inkontinenshjælpemidler, fx bind, ble eller uridom. For at være berettiget til tilskud skal man være udredt for sin inkontinens, og der skal være tale om en varig lidelse. Det vil sige, at årsagen skal være undersøgt og behandlingsmuligheder skal være udtømte.

Ifølge Servicelovens §112 skal et hjælpemiddel:

1: I væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne

2: I væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller

3: være nødvendigt for, at den pågældende an udøve et erhverv

Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, er hjælpemidlet gratis, hvis du vælger kommunens leverandør. Hvis du vælger at benytte dig af loven om ’frit valg’ og dermed vælger en anden leverandør, vil der muligvis være en egenbetaling.

Du skal være opmærksom på:

Mens du er under udredning, træning og/eller behandling, skal du selv købe dine hjælpemidler.

Der ydes ikke støtte til bind/ble, hvis der er tale om et midlertidigt behov.

Der gives IKKE tilskud til:

• Kolber
• Bækken
• Engangshandsker
• Vaskeklude
• Inkontinensbetræk til dyner og puder
• Sengeunderlag

Du kan ringe til kontinenssygeplejerskerne i vores telefontid og få råd og vejledning.

Tlf. 7994 6838

Hverdage 8.10-12.00

Sundhed.dk – Urininkontinens hos ældre (åbner i nyt vindue)

Kontinensforeningen (åbner i nyt vindue)

Bag om blærebetændelse (åbner i nyt vindue)

Tæt og tør (børn) (åbner i nyt vindue)