Udvikling i kystnære områder
Her findes en guide til lovgivning og proces ved udvikling i kystnære områder.
Denne guide er udarbejdet som en del af projektet ”Destinationsudvikling Ringkøbing-Skjern/Varde”, der er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Guiden er en introduktion til lovgivningen og planprocessen, når der projektudvikles i kystnære områder. Der er forskel på de enkelte kommuners planprocedurer og sagsbehandling, og derfor kan der forekomme afvigelser fra denne guide.
Et konkret projekt vil derfor altid skulle tilrettelægges i dialog med den relevante kommune. Guiden kan i den forbindelse ses i sammenhæng med evt. lokalplanvejledninger eller andre relevante dokumenter, den pågældende kommune har.
Guiden er udarbejdet for Destination Vesterhavet og Dansk Kyst og Naturturisme i samarbejde med Ringkøbing-Skjern og Varde Kommune.