Containere, skurvogne og stilladser
Du skal søge om tilladelse til at opstille materiel eller andet udstyr på vejarealer i Varde Kommune - det kaldes også 'Råden over vejareal'.
Du skal søge om tilladelse til at placere materiel som container, stilladser, lifte m.m. på vejarealet, eller hvis du vil afholde et arrangement som f.eks. sportsarrangementer, cirkus, musikarrangementer, byfester eller lignende, hvor der opstilles udstyr på vejarealet.
Det gælder både offentlige veje og private fællesveje.
Der skal også indsendes ansøgning om at opsætte information på gadebelysningsmaster eller opstille reklameskilte, bannere m.v. på vejarealet.
Alle ansøgninger skal indgives digitalt for at blive behandlet.
Til ansøgning skal du bruge MitID.
Vi skal have følgende informationer:
- Placering, adresse som også indtegnes på et kort
- Leverandør eller udlejer af materialet
- Skilteplan – særlige skilteplaner eller hjælp til at udarbejde skilteplaner kan købes hos forskellige ingeniører og entreprenører
Hvis du vil bruge et vejareal
Til materiel som f.eks. containere og skurvogne
Containere og skurvogne skal på ansvar af ansøger, afmærkes i henhold til bekendtgørelse om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Står materiellet om natten skal det afmærkes med blinkende lygter.
Afmærkningsmateriel kan lejes hos f.eks. entreprenører eller skiltefirmaer.
Ansøg via den orange bjælke ovenfor.
Til et arrangement
Hvis du skal holde et arrangement som kræver, at du opstiller telte eller andet på et vejareal skal du huske at søge om dette i din samlede ansøgning til kommunen for hele arrangementet.
Ansøg om adgang til vej
Hvis du skal have ændret på adgangsforhold til en kommunevej eller en privat fællesvej, skal Varde Kommune behandle en ansøgning i henhold til vejlovene. En adgang er betegnelsen for en indkørsel, opkørsel, rampe eller lignende.
Der kan som udgangspunkt kun gives tilladelse til en adgang pr. parcelhusgrund, og normalt ikke over 3 meters bredde.
Adgang til erhvervsgrunde kan etableres bredere hvis forholdene på stedet tillader det.
Du kan skrive til Vej og Park hvis du ønsker at søge om at ændre adgangsforholdene til en kommunevej eller en privat fællesvej.
Tips til afmærkning på veje
Læs om tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land (åbner i nyt vindue)
Se tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder (åbner i nyt vindue)
Læs håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. (åbner i nyt vindue)
Læs lommebog i afmærkning af vejarbejder m.m. (åbner i nyt vindue)
Læs bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder m.v. Bek. nr. 1129 af 18/9/2013 (åbner i nyt vindue)
Læs tillæg til afmærkning af vejarbejder 1/6/2015 (åbner i nyt vindue)
Se spørgsmål og svar til afmærkning af vejarbejder (åbner i nyt vindue)