Leverandørliste
Tilmeld dig Varde Kommunes leverandørliste – og kom i betragtning til små og store bygge- og anlægsopgaver.
I Varde Kommune ønsker vi en tæt kontakt til det private erhvervsliv og en åben adgang til de mange offentlige opgaver, vi udbyder. Derfor har vi valgt, at alle interesserede virksomheder skal registrere sig på vores leverandørliste.
Gennem vores leverandørliste finder vi kandidater til vores bygge- og anlægsopgaver.
Varde Kommune udbyder både store og små opgaver inden for byggeri og anlæg.
Vi vil opfordre alle håndværkere, entreprenører og rådgivere, der leverer ydelser i relation til bygge-/anlægsprojekter til at tilmelde sig vores leverandørliste.
På den måde bliver det lettere for os at finde oplagte kandidater til at løfte de enkelte opgaver, ligesom virksomhederne ved registrering bliver mere synlige og på den måde tilkendegiver, at deres virksomhed ønsker at udføre opgaver for Varde Kommune.
Det er et tilbud, som alle leverandører kan vælge at benytte sig af, men er du håndværker, entreprenør eller rådgiver, er registrering på leverandørportalen obligatorisk, hvis du ønsker at løse bygge- og anlægsopgaver for Varde Kommune efter 1. april 2017.
Der er politisk vedtaget en procedure for opgavetildeling på henholdsvis byggeopgaver, anlægsopgaver og tilhørende rådgiveropgaver. Procedure for opgavetildeling af byggeopgaver mv. (åbner i nyt vindue).
Sådan registrerer du din virksomhed
Leverandørregistreringen foregår let og hurtigt digitalt via www.comdia.com (åbner i nyt vindue)
- Først skal du oprette en brugerprofil med generelle informationer om din virksomhed.
- Dernæst skal du oprette en søgeprofil, der fortæller, hvilke typer af ydelser du kan levere til kommunen.
- Endelig skal du vælge de leverandører/kommuner, som du ønsker at blive registreret hos.
Du kan se mere i manual for brug af comdia.com (åbner i nyt vindue).
Har du spørgsmål til eller problemer med oprettelsen/registreringen, så kontakt Comdias support for hjælp.
Er der spørgsmål til ordningen, er du velkommen til at kontakte Ejendomscentret ved Line Fogtmann Lau på lipk@varde.dk eller 79 94 69 76.