Udkast til lokalplanforslag for Vejers Bymidte – Lokalplan 05.02.L04

 

Frist for indsendelse af bemærkninger : 27. februar 2025

Udkast til planforslag

Udkastet til lokalplanen, der er i forhøring, hedder Lokalplan 05.02.L04 og dækker byzonen i Vejers.

Formålet med lokalplanen er at sikre en hensigtsmæssig udvikling af Vejers bymidte og samtidig bevare byens særpræg.

Lokalplanen er udarbejdet for at understøtte byfornyelsen i Vejers bymidte og fastlægger plantebede og et fælles udtryk.

Der lægges vægt på at bevare et udtryk med fritliggende bygninger langs Vejers Havvej, med saddeltage og én etage med udnyttet tagetage. Bygningerne skal primært have lyse, lette farver, og materialerne i byrummet skal afspejle de nuancer, der kendetegner klitlandskabet med marehalm og hjælme, som byen ligger midt i.

Lokalplanen fastlægger retningslinjer for skiltning og reklamering for at sikre et ensartet og harmonisk udtryk i gadebilledet.

Lokalplanen sikrer, at det samlede areal til parkering i bymidten ikke reduceres, og fastlægger hvor der kan etableres stadepladser.

Udkastet til lokalplanen ophæver kravet om, at der skal være tilknyttet fast beboelse til erhvervet.

Udkastet til lokalplanforslaget kan læses her

 

Digitalt statusmøde

Varde Kommune holder (online) borgermøde d. 18. februar fra 17-18.30 i forbindelse med byforskønnelsesprojektet og lokalplanens forhøring.

Mødet vil indeholde information om byfornyelsesprojektet og udkastet til lokalplanforslag og der vil være mulighed for at stille spørgsmål

Du kan deltage i borgermødet på dette link:

Deltag i mødet nu

Offentlig høring – Vigtige datoer

Høringsfrist: Har du bemærkninger til lokalplan udkastet?

Har du bemærkninger til udkastet til lokalplanforslaget skal Varde Kommune modtage dit høringssvar senest den 27.02.2025.

Du kan sende din bemærkning til Varde Kommune på følgende måde:

  • Via høringssvarformularen længere nede på denne hjemmeside
  • Med brev til:
    Plan og GIS, Varde Kommune
    Bytoften 2, 6800 Varde
    Mærk høringssvaret: ”Lokalplan 05.02.L04 – Vejers Bymidte”

Tak for din tilmelding!

Fejl: Der gik noget galt under tilmelding!