Forslag til tillæg 26 til Kommuneplan 2021 og Lokalplan 07.03.L02 for sommerhusområde øst for Henneby

Dato for forslagenes vedtagelse:                12. juni 2024
Dato for offentliggørelse:                             14. juni 2024
Høringsfrist:                                                      4. august 2024 

Planforslagene

Lokalplanen, der er i høring, hedder Lokalplan 07.03.L02 og dækker et nyt sommerhusområde øst for Henneby. Kommuneplantillægget har nummer 26.

Forslaget indebærer, at det fremadrettet skal være muligt at udstykke op til 85 sommerhusgrunde med vejadgang fra Gl. Strandvej. Desuden gives der mulighed for, at en del af golfbanens udslagsbane kan overdækkes.

Hvis lokalplanen og kommunetillægget ændres, vil der blandt andet være følgende krav:

  • Bebyggelsesprocent på max 15 %
  • Grundstørrelser på 1.200 – 2.499 m2, men i gennemsnit max 1.500 m2
  • Max 1 etage
  • Vejadgangen rykkes ca. 9 meter mod øst.
  • Det sydvestlige område udlægges til regnvandshåndtering.

 

Se forslagene til lokalplanen og kommuneplantillægget samt de indkomne bemærkninger til forhøringen, der blev foretaget i 2022 nedenfor:

Planforslagene:

19.06.2024: Efter offentliggørelsen er der blevet foretaget en teknisk ændring af plandokumentet for forslag til kommuneplantillæg 26:

”Varde Kommune er blevet opmærksom på, at et rammenummer ikke var skrevet korrekt i teksten i kommuneplantillægget, som derfor er tilrettet. Rettelsen medfører ikke ændringer i selve kommuneplanrammen, kortbilag mv.

Der er desuden rettet i en kortfil i Plandata. Denne rettelse vedrører en af de tekniske ændringer, der sikrer, at kommuneplanrammerne følger matrikelskel, og medfører ligeledes ikke ændringer af kommuneplanramme mv.”

Bemærkninger fra forhøringen af lokalplanen:

 

Zonegrænse ændres

Når lokalplanen og kommunetillægget vedtages endeligt, overføres selve sommerhusområdet til sommerhuszone (rammeområde 07.03.S03), mens vejadgangen (rammeområde 07.03.T01) og golfbanens udslagsbane (rammeområde 07.03.R01) forbliver i landzone.

 

Miljøscreening af planen

Der er udarbejdet en screening af planens indvirkning på miljøet. Ud fra screeningen har Byrådet vurderet, at planen ikke kræver en miljøvurdering.

Er du uenig i denne vurdering, kan du klage til Planklagenævnet senest fire uger fra offentliggørelsesdatoen.

Ønsker du at klage?

Du kan klage til Planklagenævnet over afgørelsen om, at der ikke er udarbejdet en miljøvurdering.

Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsesdatoen.

Du kan kun klage over retlige spørgsmål ifølge Planlovens §58, stk. 1, pkt. 3, hvilket betyder, at du ikke kan klage over, at du finder afgørelsen uhensigtsmæssig.

 

Hvis du ønsker at klage, skal du gøre følgende:

  • Indsend din klage via Klageportalen, som du finder via borger.dk eller www.virk.dk
  • Log på Klageportalen med MitID
  • Du betaler et gebyr på 900 kr. som borger og 1800 kr. som virksomhed eller organisation med dit betalingskort i Klageportalen
  • Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen.

Som udgangspunkt afviser Planklagenævnet klager, der ikke kommer gennem Klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af Klageportalen.

 

Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til enten:

Hvis du sender din anmodning til Varde Kommune, sender vi den videre til Planklagenævnet, som afgør, om din anmodning godkendes.

 

Ønsker du at bringe afgørelsen for domstolene, skal du gøre dette inden seks måneder efter afgørelsen er offentliggjort af Varde Kommune.

Offentlig høring – vigtige datoer

Høringsfrist: Har du bemærkninger til forslagene?

Har du bemærkninger til forslagene skal Varde Kommune modtage dit høringssvar senest den 4. august 2024.

 

Du kan sende din bemærkning til Varde Kommune på følgende måde:

  • Via høringssvarformularen længere nede på denne hjemmeside
  • Med brev til:
    Plan og GIS, Varde Kommune
    Bytoften 2, 6800 Varde
    Mærk høringssvaret ”Tillæg 26 til Kommuneplan 2021 og Lokalplan 07.03.L02””

Har du tidligere indsendt en bemærkning til udkastet forud for denne høring, skal du sende det igen, hvis det fortsat er aktuelt.