Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning af aflastningsområde for detailhandel ved Jeppe Skovgaardsvej og Ribevej i Varde

Frist: 26/04/2026

Varde Kommune har modtaget to ansøgninger for igangsættelse af planlægningen for et aflastningsområde for detailhandel inden for området ved Jeppe Skovgaardsvej og Ribevej i Varde Syd. Den nuværende planlægning i området tillader henholdsvis erhverv (lettere industri og håndværk) og det der inden for detailhandel kaldes salg af større pladskrævende varer.

Varde Kommune vil i forbindelse med den forestående planlægning vurdere følgende hovedspørgsmål:

  1. Hvordan vil ændret detailhandel påvirke området og naboer i forhold til trafik og hvordan afvikles transporten til og fra detailhandelsområdet?
  2. Hvordan vil ændringer påvirke naboer og eksisterende erhverv i forhold til støj- og lugt (krav)?
  3. Hvordan vil ændringen påvirke evt. natur og skov i naboområdet?
  4. Er der relevante alternative placeringer af detailhandlen?
  5. Hvordan vil et udbygget område påvirke vandhåndtering og drikkevand?
  6. Hvordan vil aflastningsområde påvirke den øvrige detailhandel og bymidten?

Inden kommunen går videre med planlægningen, opfordres alle interesserede til at indsende ideer og forslag til den ændrede planlægning.

Se debatoplægget her

 

Den videre planlægning

Når høringen er afsluttet, vurderes de indkomne idéer og forslag, hvorefter materialet sendes til politisk behandling. Her træffes der beslutning om, hvorvidt Varde Kommunes byråd ønsker at igangsætte planlægning.

Beslutter Byrådet, at planarbejdet kan igangsættes, udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og et eller flere forslag til lokalplaner samt som minimum miljøscreening.

 

Høringsperiode

Ideer og forslag til emner, der ønskes belyst i den videre planlægning, skal være modtaget hos Varde Kommune senest den 26. april 2026.

Bemærkningerne skal være skriftlige, og sendes via høringsportalen længere nede på denne hjemmeside eller som brev til:

Varde Kommune
Plan & GIS
Bytoften 2
6800 Varde

Mærk bidraget med ”Detailhandel Varde Syd”.

Alle bemærkninger vil indgå i den politiske behandling og offentliggøres på Varde Kommunes hjemmeside.

 

OPLYSNINGER KAN FÅS VED HENVENDELSE TIL:

Plan, GIS og Bæredygtig Udvikling – Varde Kommune

Telefon: 7994 6854 eller e-mail planogby@varde.dk