Offentlig høring af udkast til afgrænsning af indholdet i den kommende miljøkonsekvensrapport for separatkloakering i Ansager Nord

DIN Forsyning Spildevand A/S står overfor at skulle gennemføre en kloaksanering af de fælleskloakeret kloakoplande i Ansager Nord. Projektet omhandler ligeledes mulig håndtering af regnvand med udløb til Kærbæk.

Projektet kræver, at der skal udarbejdes et tillæg til Spildevandsplan 2019-2029, som sikre plangrundlaget for realisering af projektet.

Der skal således udarbejdes både en miljørapport tilknyttet tillæg til spildevandsplanen og en miljøkonsekvensrapport tilknyttet projektet. Det er besluttet, at miljøvurderingen foretages i én samlet rapport.

På Varde Kommunes hjemmeside kan du se et udkast til Varde Kommunes afgrænsningsudtalelse, som vil ligge til grund for den samlede miljøkonsekvensrapports vurderinger af planen og projektets påvirkninger på omgivelserne. Det er således ikke et færdigt afgrænsningsnotat, men Varde Kommunes bud på faglige relevante emner, der skal undersøges nærmere.

Du har mulighed for at komme med bemærkninger eller emner, du mener, der bør undersøges nærmere. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling, og bliver offentliggjort på Varde Kommune hjemmeside.

Høringsfrist for indsendelse af bemærkninger er mandag den 5. maj 2025.

Bemærkninger mærkes ”Afgrænsning -VVM – Separatkloakering Ansager Nord”, skal være skriftlige og sendes til e-mail: naturcenteret@varde.dk.

Afgrænsningsnotat (åbner i nyt vindue)

Bilag 1 – Ansøgning om frivillig miljøvurdering (åbner i nyt vindue)

Bilag 2 – Bilag 1 – Projektbeskrivelse og scenarier (åbner i nyt vindue)

Med venlig hilsen

Mai-Britt Hemme

Ingeniør

Teknik og Miljø
Direkte   79 94 71 77
Mobil      21 35 44 21
Mail        mhem@varde.dk