Jordflytning

Her finder du oplysninger om, hvad du skal gøre, når du skal flytte jord.

Ønsker du at komme af med ren jord, lettere forurenet og forurenet jord eller modtage jord, er det vigtigt, at du kender til reglerne. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du skal forholde dig til jordflytning, og hvem der tager imod jord.

Modtagere af ren jord:

Korskro Grusgrav
Ølufvad Hovedvej 31
6715 Esbjerg N
Kontakt Billum Vognmandsforretning
Tlf.: 75258283
Mail: info@billumvognmand.dk
Der må modtages jord indtil 12. juni 2025.

Private borgere må uden anmeldelse aflevere op til 1m3 ren jord fra private ejendomme på kommunens genbrugspladser.

Hvis du vil udlægge jord på en landbrugsejendom, skal jorden være ren. Du skal også anmelde flytning af ren jord.

Naturcenter Varde skal godkende jordens placering, da udlægningen kan være i strid med naturbeskyttelsesloven og/eller planloven. Du skal derfor altid kontakte Naturcenteret inden en jordflytning.

Har du lettere forurenet og forurenet jord, kan du aflevere det til:

Svend B. Thomsen A/S
Hammeren 4
6800 Varde
Telf.: 75223355
Mail: sbt@sb-thomsen.dk
Anlægget modtager uklassificeret jord. Kontakt modtageanlægget inden flytning af jorden.

AFLD Fasterholt
Fasterholtgårdvej 10
7400 Herning
Tlf.: 97373377
Mail: afld@afld.dk
Kontakt modtageanlægget inden flytning af jorden.

RGS Nordic Esbjerg
Mådevej 87
6705 Esbjerg
Telf.: 88779080
Mail: csw@rgsnordic.com
Anlægget ren, lettere forurenet og ren jord og uklassificeret jord. Kontakt modtageanlægget inden flytning af jorden.

Stürup A/S
Måde Industrivej 17
6705 Esbjerg
Mail: csw@rgsnordic.com
Anlægget modtager jord, der ikke på forhånd er analyseret. Ikke jord fra V2-kortlagte arealer og ikke påvist forurenet jord. Kontakt modtageanlægget inden flytning af jorden.

Indlandsklitten Ribe
Sdr. Farup Hedevej 12
6760 Ribe
Telf.: 81771863
Mail: csw@rgsnordic.com
Lettere forurenet jord (uden affald). Kontakt RGS Nordic inden flytning af jorden.

Jeg ønsker at modtage jord

Hvis du ønsker at modtage jord til f.eks. at planere din græsplæne eller en mark, skal du sikre dig, at den jord du modtager, ikke er forurenet.

Hvis du ønsker at flytte jord til et landbrugsareal eller lignende, vil det være hensigtsmæssigt, at du kontakter os for at undgå, at jorden udlægges i beskyttede naturområder eller lignende.

Husk at genanvendelse af jord, der indebærer omfattende terrænreguleringer (f.eks. tykkelser på over ½ m) skal godkendes af kommunen og kræver muligvis en landzonetilladelse.