Varde Kommune som arbejdsplads

Som medarbejder i Varde Kommune vil du opleve en moderne og rummelig arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode. Hvis du bliver vores nye kollega, vil vi gøre alt, hvad vi kan for, at du får et spændende og udfordrende arbejde.

Vi har gode arbejdsforhold, og på denne side kan du læse mere om vores personalepolitik, dine muligheder for kompetenceudvikling og meget andet.

Et job i Varde Kommune er et job, der giver mening – både for dig og for vores borgere.

Vores værdier

Pil ned ikon

ORDENTLIG
VÆRDISKABENDE
STÆRK

Sådan lyder de tre overordnede værdier i Varde Kommune.

Læs mere om værdierne lige her: Værdierne i Varde Kommune.

Personalepolitik

Pil ned ikon

 

Varde Kommunes Personalepolitik er bygget op ud fra 5 temaer:

  • Rekruttering
  • Fastholdelse
  • Udvikling
  • Sundhed, trivsel og arbejdsmiljø
  • Fratrædelse

 

 

Temaerne kan være yderligere udmøntet i en række retningslinjer, som fremgår i slutningen af politikken. Det vil i vid udstrækning være op til de enkelte institutioner og afdelinger at konkretisere og gennemføre personalepolitikken i forhold til de lokale forhold.

Ledelsesgrundlag

Pil ned ikon

Kommunens ledelsesgrundlag er opbygger på baggrund af kommunens værdigrundlag ud fra ordene:

  • Værdiskabende
  • Ordentlig
  • Stærk

Medindflydelse og medbestemmelse

Pil ned ikon

Gennem MED systemet har du som medarbejder mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet på arbejdspladsen.

Medarbejderindflydelse gennem MED systemet

Varde Kommune har en stærk og aktiv MED- og sikkerhedsorganisation. Vi har fokus på at udvikle og trimme arbejdspladsen fagligt og sikkerhedsmæssigt.

MED organisationen:

  • Er sparringspartner for medarbejdere og ledelse
  • Forhandler lokale forhold
  • Arbejder med politikker, der berører din hverdag som medarbejder
  • Arbejder med sikkerhed og trivsel i din dagligdag

Lokalaftalen om MED indflydelse og MED bestemmelsen her

Personaleredegørelse

Pil ned ikon
Med personaleredegørelsen skaber vi et overblik over kommunens ansatte og arbejdet på personaleområdet.

Redegørelsen samler viden om de mange HR-data, der ligger til grund for de forskellige personalepolitiske indsatserne, der igangsættes.

Personaleredegørelse 2020

Kompetenceudvikling

Pil ned ikon

Både som medarbejder og leder i Varde Kommune forventes en løbende udvikling af kompetencer, her tænker vi både personlige og faglige kompetencer. Medarbejdere og ledere er med til at tage ansvar for egen læring.

Vi tænker kompetenceudvikling bredt, og det er ikke nok at tage på forskellige kurser. Læring og udvikling kan med fordel ske på arbejdspladsen i form af eksempelvis projektarbejde, sidemandsoplæring,følordninger, faglige netværk og videndeling.

Lederuddannelse/lederudvikling på flere niveauer

I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og vi forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Målet er, at kommunens ledere altid er klædt ledelsesmæssigt på til at klare de ledelsesudfordringer, de møder i hverdagen.

Ledere i Varde Kommune tilbydes lederuddannelser på forskellige niveauer, afhængig af behov og stilling, vurderingen vil altid være individuel.

Alle ledere og chefer deltager løbende i lederforum, hvor væsentlige ledelsesemner diskuteres tværfagligt, og hvor der dannes netværk mellem lederne.