Du får dette oplysningsbrev til orientering, fordi vi (Varde Kommune) skal give dig nogle oplysninger, når vi behandler dine oplysninger. Det følger af databeskyttelsesforordningen (GDPR). Det gælder, uanset om du selv har givet os oplysningerne, eller om vi har fået dine oplysninger fra andre, f.eks. offentlige myndigheder.

Oplysningsbrevet indeholder oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og du behøver derfor ikke gøre noget, efter du har læst brevet.

Nedenfor kan du blandt andet læse mere om de formål, som vi indsamler og behandler dine personoplysninger til, hvor lang tid vi opbevarer dine personoplysninger, og dine rettigheder efter GDPR.

Hvem er dataansvarlig og hvordan kommer du i kontakt

Det er Varde Kommune, som er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Varde Kommune tager databeskyttelse alvorligt, og du kan henvende dig til os om behandling af dine personoplysninger på disse kontaktinformationer:

Varde Kommune
Bytoften 2, 6800 Varde
CVR: 2918 9811
Mail: vardekommune@varde.dk

Hvordan kontakter du vores databeskyttelsesrådgiver

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:

E-mail:
vkdpo@varde.dk 

Brev:
Varde Kommune
Bytoften 2, 6800 Varde
Att. “databeskyttelsesrådgiver”

Hvad er formålet med, og lovgrundlaget for vores behandling af dine personoplysning

Formålet med vores behandling af dine oplysninger er at varetage nødvendig sagsbehandling i forbindelse med henvendelser i appen Giv et Praj, på hjemmesiden Drift Web Citizen og ved henvendelse i Vej og Parks Fællespostkasse: vejogpark@varde.dk 

Vi behandler dine almindelige personoplysninger til dette formål, fordi du har samtykket til behandlingen, jf. GDPR-artikel 6, stk. 1, litra a samt dit CPR-nr. som entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens §11.

Hvilke personoplysninger behandler vi

Vi behandler dine almindelige personoplysninger og dit CPR-nr. Typisk vil vi behandle disse personoplysninger:

  • Almindelige personoplysninger: Navn, firmanavn, adresse, e-mail, telefonnummer.
  • Vi behandler dit CPR-nr. til at udsende digital post

Hvem modtager dine personoplysninger

Vi videregiver dine personoplysninger hvis opgaven ikke kan løses i Vej og Park regi. Det kan være forsyningsvirksomheder, statslige virksomheder og kommunale myndigheder.

Det er vigtigt for os, at du ved, at vi inden, at vi videregiver dine personoplysninger, har vurderet om videregivelsen er lovlig og nødvendig i forhold til formålet med behandlingen af dine personoplysninger.

Overførelse af dine personoplysninger til tredjelande

Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS (tredjeland).

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger i højest 5 år, efter sagen er lukket.

Profilering/fuldautomatiske afgørelser

Varde Kommune bruger ikke fuldautomatiske afgørelser eller profilering.

Du har ret til at trække dit samtykke tilbage

Du kan altid trække dit samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage. Du kan trække dit samtykke tilbage ved at skrive en mail til vejogpark@varde.dk, med oplysninger om hvilken henvendelse, det drejer sig om.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, får det først virkning fra det tidspunkt, og det påvirker ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger op til dette tidspunkt. Vi vil herefter slette dine personoplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag.

Dine databeskyttelsesretlige rettigheder

Du har en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Dine rettigheder er:

  • Ret til indsigt: Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
  • Ret til besigtigelse: Du kan få urigtige oplysninger om dig selv rettet
  • Ret til sletning: Du kan i særlige tilfælde få slettet oplysninger om dig, inden det tidspunkt, hvor oplysningerne ellers ville blive slettet
  • Ret til begrænsning af behandling: Du har i visse tilfælde ret til, at behandling af dine personoplysninger begrænses. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremadrettet kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, fordi vi skal handle i forhold til et retskrav, for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
  • Ret til indsigelse: Du kan i visse tilfælde gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
  • Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format, og ret til at sende disse oplysninger til en anden.

Dine rettigheder er i nogle tilfælde begrænset, f.eks. på grund af andres rettigheder, eller af afgørende hensyn til private eller offentlige interesser.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk